I andet kvartal i år var 2.994.000 danskere enten i job eller parate til at tage et job, hvis muligheden bød sig. Det er historisk mange personer, viser tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen kan i høj grad være med til at forklare, hvordan nye beskæftigelsestal gang på gang slår rekord for det højeste antal beskæftigede nogensinde. Senest viste tal fra i mandags, at der trods meget stor usikkerhed i økonomien var en stigning i beskæftigelsen på 7.000 personer i løbet af juli.

I det større samfundsøkonomiske perspektiv rejser den fortsatte vækst i arbejdsstyrken spørgsmålet, om regeringen har undervurderet effekten af de mange arbejdsudbudsreformer, og dermed har undervurderet det økonomiske råderum.

Pointen er, at det økonomiske råderum er defineret ud fra et mål om, at det offentlige skal have balance på sine regnskaber i 2025, hvis der er fuld beskæftigelse - altså den maksimale beskæftigelse uden lønpres. Hvis arbejdsstyrken reelt er større, så rykker det punktet for fuld beskæftigelse, og dermed vil regeringen kunne udvide det økonomiske råderum.

Næsten en kvart million mere i arbejdsstyrken på otte år

Ser man på udviklingen i arbejdsstyrken. er det med undtagelse af coronakrisen kun gået én vej siden 2014, hvor der i alt har været en stigning på 242.000 personer.

I samme periode er beskæftigelsen steget med mere end 316.000 personer. Dermed er ledigheden 'kun' faldet med 74.000 personer over perioden, og den langt største stigning i beskæftigelsen skyldes den stigende arbejdsstyrke.

Arbejdsstyrken defineres af Danmarks Statistik som antallet af personer mellem 15 og 64 år, som enten har et arbejde eller står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dermed kan stigningen i arbejdsstyrken både komme fra, at personer går fra passiv forsørgelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, at studerende i højere grad finder job eller andet som gør, at færre personer står udenfor arbejdsstyrken.

(Artiklen fortsætter under grafen)

166.000 færre personer udenfor arbejdsstyrken

I perioden siden 2014, hvor arbejdsstyrken er blevet forøget med omtrent 250.000 personer, har der samtidig været et voldsomt fald i personer udenfor arbejdsstyrken på 166.000 personer.

Dermed har rigtig mange personer i løbet af perioden bevæget sig fra ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet til nu at stå til rådighed. At faldet i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken er mindre end stigningen i personer i arbejdsstyrken skyldes, at der er kommet flere personer mellem 15 og 64 år i løbet af perioden.

Faldet i personer udenfor arbejdsstyrken viser samtidig, at størstedelen af stigningen i arbejdsstyrken ikke kan tilskrives den demografiske udvikling, men derimod at færre står udenfor arbejdsstyrken.

Dermed er den såkaldte erhvervsfrekvens også på et tårnhøjt niveau. Den ligger nu på hele 80,3 procent. Det vil sige, at 80,3 procent af alle 15-89-årige enten har et job eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. Da det stod værst til i 2014, var erhvervsfrekvensen blot 76 procent.

Rettelse 30. august 2022 klokken 16:45:

Det fremgik tidligere af artiklen, at aldersgruppen for både arbejdsstyrken og personer udenfor arbejdsstyrken var 15-89-årige. Det var en fejl. Danmarks Statistiks offentliggørelser opgør arbejdsstyrken som 15-64-årige, og dermed er de 65-89-årige ikke med i statistikken. Vi beklager fejlen.