En ny kontanthjælpsaftale laver tre kontanthjælpslofter i stedet for ét. Den lyserøde kolonne er lønnen i et lavtlønsjob.

En ny kontanthjælpsaftale laver tre kontanthjælpslofter i stedet for ét. Den lyserøde kolonne er lønnen i et lavtlønsjob.

Kontanthjælpsaftale er ikke nogen stor reform

Dagens aftale om kontanthjælp henter en lang række enkeltforslag fra Ydelseskommissionens anbefalinger, men den ændrer ikke grundlæggende ved ydelsessystemet.

Udgivet: 14/06/2022

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

"Den her aftale har handlet om at hjælpe børnene. Uanset hvilken familie man er barn i," sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et doorstep i Beskæftigelsesministeriet, da han tidligere tirsdag fremlagde aftalen om kontanthjælp, som regeringen har indgået med SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Repræsentanterne for partierne gentog alle, at det var børnenes dag i dag. Og sandt er det, at det midlertidige børnetilskud, som regeringen og dens støttepartier indførte efter regeringsskiftet i 2019, nu er blevet permanent. Dertil får alle børn, hvis forældre er i kontanthjælpssystemet, og som ikke får børnetilskud et fritidstillæg på 250 kroner om måneden pr. barn.

Det blev ikke den store reform, som regeringen lagde op til, da Ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019. Kommissionen lagde ved sin afrapportering i 2021 op til, at hele kontanthjælpssystemet skulle forenkles. 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet skulle skrottes, og samtidig foreslog Ydelseskommissionen, at børnefamilierne i lavindkomstgrupperne skulle løftes op på bekostning af især enlige kontanthjælpsmodtagere.

Læs også:
Ydelseskommission anbefaler kontanthjælpsloft skrottet

Med dagens aftale er der ikke sket en forenkling af kontanthjælpssystemet. 225-timersreglen består, og kontanthjælpsloftet er erstattet af et andet loft, en indkomsttrappe,.

Til gengæld har aftalepartierne hentet en række enkeltforslag fra Ydelseskommissionen. Det gælder et fritidstillæg til børnene, en afklaringsret til ledige, der har været i systemet længe, bedre ferierettigheder, en højere formuegrænse, tilskud til medicin og lempede pensionsregler, så kontanthjælpsmodtagere ikke skal hæve deres pension i utide.

Indkomsttrappe

I stedet for kontanthjælpsloftet er partierne blevet enige om en indkomsttrappe, som det er svært at gennemskue konsekvenserne af.

Ideen er, at den samlede ydelse og støtte ikke må forhindre arbejdsløse i at søge arbejde, derfor forskellen på dagpenge og arbejde på lavtløntsområdet til højre i grafikken nedenfor. Det skal samtidig bedre kunne betale sig at være medlem af en a-kasse. Derfor afstanden mellem loftet for kontanthjælp og dagpenge. Og endelig skal nytilkomne på den såkaldte SHO-ydelse have mindre i ydelse end kontanthjælp.

I forhold til de økonomiske konsekvenser af indkomsttrappen vurderede Peter Hummelgaard på pressemødet, at arbejdsløse familier på SHO-ydelse vil få en indtægt, der ligger lige under lavindkomstniveauet, mens de øvrige vil ligge lige over.

null

Tilføjelse 14.6. kl. 16:41. I underrubrikken er tilføjet 'samlede,' så der nu står 'de samlede økonomiske konsekvenser.'

Rettelse 15.6. kl. 6:55: Det fremgik af første udgave af artiklen i går, Beskæftigelsesministeriet ikke fremlagde de økonomiske konsekvenser af indkomsttrappen for de forskellige grupper. Det er forkert og derfor nu fjernet fra artiklen.

Sidst opdateret: 16/06/2022 - 13:44

Emner: Kontanthjælpsaftale

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]