Vi har i dag andetsteds i NB-Beskæftigelse fortalt, at i alt 5.700 kontanthjælpsmodtagere uberettiget er blevet trukket i ydelse i en periode mellem 2016 og 2022. STAR opdagede fejlen ved et tilfælde for halvandet år siden, og nu har kommunerne opgjort omfanget. Det fremgår af en orientering til Folketinget fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Næsten samtidig kunne DR-journalist Jesper Tynell fortælle, at en del af fejlene kan stamme fra et IT-system, der ikke er indrettet til den opgave, der skal løses.

NB-Beskæftigelse har på baggrund af denne og andre sager talt med Københavns borgerrådgiver Johan Busse om systemer, der spænder ben for, at sagsbehandlerne kan gøre det rigtige. Han taler blandt andet om et IT-system, der tvinger sagsbehandlere til at lyve, hvis de vil gøre det rigtige.

Helt grundlæggende er det ofte de modsatrettede krav fra politikerne om effektive og digitaliserede arbejdsgange, der støder sammen med krav om individuel behandling af især udsatte og syge mennesker i systemet.

Falsk slutdato

Vi starter med de 5.700 kontanthjælpsmodtagere, der uberettiget blev trukket i ydelse. De har så mange komplicerede udfordringer, at de er undtaget fra den 225-timers regel, der betyder, at de ifølge loven skal arbejde i 225 timer inden for et bestemt periode for ikke at blive trukket i kontanthjælpen.

Problemet begynder ved indtastningen af undtagelsen i borgerens sag i fagsystemet i nogle af jobcentrene. For der er i systemet indlagt et krav om en slutdato, for at systemet kan gemme oplysningen.

Medarbejdere indtaster så ofte en tilfældig dato langt ude i fremtiden, og når dagen kommer, går systemet automatisk i gang med at trække i ydelsen fra de kontanthjælpsmodtagere, der ikke har levet op til 225-timers reglen - selvom de altså er undtaget.

"Hvis ikke vi griber ind, så vil systemet per automatik udskrive forkerte partshøringsbreve til borgeren, og der vil per automatik også blive reduceret forkert i borgerens ydelser," siger afdelingsleder i Jobcenter Randers, Per Damgaard Petersen til DR.

Medarbejderen lyver for omgå IT-systemet

"Det er et meget godt eksempel på, hvad det er, der er problemet," siger Johan Busse, der er borgerrådgiver i Københavns Kommune og samtidig er formand for Dataetisk Råd.

"Her har vi et system, som skal have en slutdato - også i sager, som ikke har en slutdato, og beskeden er, at så skal man bare indsætte en fiktiv slutdato langt ude i fremtiden. Og det giver jo ikke mening, for hvorfor skal de give en slutdato? Det er et meget godt eksempel på, at der er rigtig meget IT, som man forventer, man omgår."

"Derudover må der jo ikke stå noget i et offentligt register, som ikke er retvisende. For det første er der risiko for, at ikke alle medarbejdere er klar over, at der skal de - så at sige - lyve, fordi man ikke kan få det til at leve op til lovgivningen og borgerens rettighed. For det andet er der usikkerhed forbundet med det, fordi der i nogle sager måske skal være en afslutningsdato, og de datoer, der står der, er fiktive langt ud i fremtiden, og nogle af dem er rigtige. Hvordan ved en ny medarbejder så, hvad der gælder i lige præcis den her sag?"

Det skal understreges, at det ikke er alle fejl i sagen, der skyldes kravet om en slutdato i IT-systemet.

Men det er ikke første gang, Johan Busse hører om IT-systemer, der er for ufleksible til at rumme alle arbejdsløse i jobcentrene.

"Vi har løbende eksempler på IT-systemer, som på en eller anden måde spænder ben for den korrekt sagsbehandling og god borgerbetjening og som kan få betydning for den rigtige udbetaling af ydelser, og så skal man ændre i systemerne, og det tager selvfølgelig noget tid, og hvis ikke man har været dygtig nok til at lave aftale med leverandøren, skal man også betale for det," siger han.

Stram styring mod individuelle hensyn

Johan Busse har været borgerrådgiver i København siden 2004 og har dermed fulgt udviklingen i det kommunale Danmark i næsten tyve år. NB-Beskæftigelse har derfor spurgt ham, hvordan han opfatter de seneste enkeltsager om en ung mand med asperger, der efter mere end syv år fik bevilget en psykolog og udviklede PTSD undervejs. I en anden sag døde en mand af kræft, før han nåede at hæve sin førtidspension, som han havde søgt om længe i forskellige kommuner.

"De to cases illustrerer jo meget godt en helt almindelig problemstilling," siger Johan Busse.

"Vi har været nødt til at organisere os og effektivisere vores arbejde og at strømline og digitalisere retningslinjer for sagerne. Når vi gør det, forudsætter det, at alle tandhjul passer, og det betyder, at alle borgere skæres over en kam. Men det kan de ikke. Store grupper kan, men ikke alle."

"Der er jo et sammenstød mellem modsatrettede ønsker fra politikere. Der er et ønske om en stram styring, hvor alle skal hurtigst muligt igennem, og det skal være produktivt. Samtidig ønsker politikerne, at vi skal behandle borgerne individuelt og konkret i deres ståsted. De to ting kan karambolere, og det ser man også i kommuner og i jobcentre."

Udfordringer med retssikkerhed

For kort tid siden afleverede Johan Busse sin rapport om borgerrådgiverens arbejde i Københavns Kommune i 2021. Der kan man blandt andet læse, at halvdelen af 840 klagere fik ret i, at klagen var berettiget.

"Vi kan konstatere, at man i Københavns Kommune har nogle udfordringer i forhold til retssikkerheden," sagde Johan Busse til Ritzau i forbindelse med udgivelse af rapporten.

Klagerne handler især om ydelser, bistand eller psykisk hjælp. Der kommer flest klager over socialforvaltningen, mens beskæftigelses- og integrationsforvaltningen (BIF) ligger som nummer to.

På et spørgsmål fra NB-Beskæftigelse, om det går fremad med, at forvaltningen overholder reglerne, siger Johan Busse om den kommunale sektor, at der er ting, der går fremad, men samtidig er der også ting, der går baglæns.

"Vi har masser af konkret eksempler på, at vi bliver lyttet på. Vi har skabt klart positive forbedringer og løftet kommunens niveau, men der sker jo det, at når man er optaget ét sted, sker der noget andet et andet sted, så der er et vist element af brandslukning."

"Der er en udfordring ved at transformere offentlig sektor, for hvad er kvalitetsbegrebet. Nogle gange er det et spørgsmål om, at det skal være billigt og hurtigt, og begge dele er vigtigt, men det skal også være i overensstemmelse med borgerens forventninger og behov."

"På nogle områder går det baglæns, og der er truende skyer i horisonten. Nogle forløb har et for lavt bundniveau, for eksempel hvis man stadigvæk hører om sagsbehandlingstider for psykisk syge, der udvikler sig over år (som i sagen om den unge mand med asperger, som kommer fra en anden kommune, red.). Men det er også simple ting, som at vi ikke får registreret oplysninger korrekt, og så kan borgere, klageorganer og tilsynsmyndigheder ikke kontrollere oplysningerne, hvilket kan føre til tab for borgerne."

"Det hænger også sammen med, at der er kompetenceudfordringer, for man har måske lidt for naivt forestillet sig, at mere digitalisering ville gøre det nemmere. Men typisk skal man være mere veluddannet for at benytte sig af sådan et system end gammeldags papir og blyant, for et digitaliseringssystem er jo stand til at reproducere én fejl til mange. I sidste uge blev der for eksempel sendt et brev ud, hvor kommunen efterlyste frivillige til afstemningsdagen, men i stedet fik flere hundrede i hovedstaden en indkaldelse til en graviditetsundersøgelse."

"De siger, det er en menneskelig fejl, men det er det jo altid. Det er ikke IT-systemer, der reproducerer sig selv. Vi sidder jo med ansvaret, og det må vi forholde os til," siger Johan Busse.