KL foreslog mandag at afskaffe uddannelsespålægget for arbejdsløse under 30 år. Det betyder kort fortalt, at arbejde er et ligeså godt mål som uddannelse i jobcentrenes indsats over for denne aldersgruppe.

Det giver god mening, mener Jakob Bigum Lundberg, der er formand for

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) og beskæftigelsesdirektør i Næstved Kommune.

"Når jeg ser på, hvad det er for komplekse problemstillinger, som de unge i den kommunale indsats har, og hvordan de simpelthen ikke er i stand til at respondere på de krav, man stiller op, giver det god mening at afskaffe uddannelsespålægget," siger han.

Social- og beskæftigelseschef i Herning, Carsten Lagoni, er helt enig.

"Langt hovedparten af de unge under 25 år, vi reelt har med at gøre, slås med andet i livet, end om det offentlige kan give dem et uddannelsespålæg," siger han.

KL's forslag kommer for at sætte skub i den politiske ambition, et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2017: Halvdelen af de 50.000 under 25, der dengang hverken var i arbejde eller uddannelse, skulle i gang inden 2030. Her fem år efter er tallet ifølge KL 45.000.

Men både Jakob Bigum Lundberg og Carsten Lagoni mener, at det er naivt at forestille sig, at halvdelen kommer i arbejde eller uddannelse inden 2030 - med eller uden uddannelsespåbud.

"Der er ikke 45. 0000, der bare venter på at gå i gang med et arbejde eller uddannelse. Eller vil kunne klare at mestre et uddannelses- eller arbejdsliv," siger Carsten Lagoni.

"Det virker ambitiøst, at barren er sat så højt," lyder det fra Jakob Bigum Lundberg.

"De har det svært, de unge. Når vi kigger på de visitationer, vi prøver at foretage til FGU, så er det angst og psykiske problemstillinger, misbrug, hjemløshed og andre sociale problemer, der præger dem. De har det rigtig skidt mange af dem, og de er ikke én gruppe med de samme kendetegn. De har forskellige problematikker, og det er mere og mere udbredt, at det er psykiatriske problemstillinger."

"Derfor har vi brug for mere viden om, hvad er det der kendetegner den store gruppe af unge, der har de komplekse problemstillinger," siger Jakob Bigum Lundberg.

FGU, som Jakob Bigum Lundberg nævner, er en forberedende grunduddannelse, der, som navnet siger, skal forberede unge på at gå i gang med en uddannelse. Den retter sig netop mod den gruppe af unge, som har det svært. Men stadig færre bliver visiteret til uddannelsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggjorde mandag en analyse, der viser, at 8.800 elever var i gang med FGU i oktober 2021 mod 12.000 i 2020. Det er et fald på godt en tredjedel.

Social arv er stadig problem

KL's forslag om at afskaffe uddannelsespålægget er en del af et større forslag, der blandt andet lægger op til flere praktiske fag i folkeskolen og flere erhvervspraktikker i de ældste klasser. Der er også et forslag om, at kommunerne selv kan bestemme, om de vil gøre 10. klasserne til en del af ungdomsuddannelserne og altså flytte dem fra folkeskolen.

Læs mere om det her:

Forslaget blev fremlagt op til KL's Børn og Ungetopmøde i Aalborg mandag. Der var forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Rasmus Landersø inviteret til at gøre deltagerne klogere på, hvad det er for unge under 25 år, jobcentrene skal tage sig af.

"Når regeringen og politikerne i Folketinget skal bestemme sig for, om de vil følge KL's anbefalinger, skal de huske på, at de unges problemer er begyndt længe før," siger Rasmus Landersø.

Derfor er det ikke nok blot at omsætte Folkeskolen til praktiske fag og at sende de ældste klasser i erhvervspraktik.

"Det kan jo godt være, at 10. klasse ikke er det, de har brug for, og at det med uddannelsespålægget mere er af navn end af gavn. Men problemerne for de her unge er startet langt, langt før. Vil man få det bedste ud af dem, kræver det en håndholdt indsats."

"Der er mange historier om, at der er gode ildsjæle, der samler mange op i praksisforløb, men det er slet ikke nok. Det er nogle mere grundlæggende udfordringer, der stikker dybere, end om de skal i uddannelse eller være tømrere," siger Rasmus Landersø.

Et af KL's 20 forslag er, at kommunerne skal sættes fri til at lave mestringsforløb for de unge, der ikke kan gå i gang med FGU, uddannelse eller arbejde. Det er dog ikke konkretiseret, hvad der skal til, for at forløbene kan lykkes.

"Skal der så være en kommunal medarbejder med alle i de forløb?" spørger Rasmus Landersø.

En undersøgelse, som Rockwool Fonden udgav i december, viser, at social arv stadig er bestemmende for udviklingen i voksenlivet.

"Særligt udfordret er børn fra udsatte hjem, hvor opvæksten kan være præget af stress, omsorgssvigt og manglende ressourcer. Det kan betyde, at man bliver dårligere til at møde de udfordringer, som livet bringer, og at man bliver dårligere til at begå sig i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet," er en af konklusionerne i undersøgelsen.

Også i KL's forslag kan man se, hvor store udfordringer unge på 25 år har, hvis de er i beskæftigelsessystemet og ikke har nogen uddannelse.

For eksempel har 78 procent af dem fået karakterer under 3, en diagnose eller modtaget forebyggende foranstaltninger/været anbragt.

Flere har ungdomsuddannelse

Reformkommissionen planlægger at udkomme med anbefalinger om unge i december i år. Men allerede nu har flere kommissionsmedlemmer fortalt, at de er inspireret af Hjørrings model for ungeindsatsen, der ligesom KL's forslag har mere praktisk undervisning i Folkeskolen, mere erhvervspraktik og et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

I sin første publikation ”Erkendt, forsøgt løst, uløst”, beskrev Reformkommissionen de udfordringer på arbejdsmarkedet, den skulle give bud på løsninger til. Herunder de mange unge under 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, - og det vil sige hverken en gymnasial - eller erhvervsuddannelse.

Kommissionen kunne blandt andet vise, at betydeligt flere gjorde en ungdomsuddannelse færdig i 2018 end i 1990. Det betyder, at gruppen under 25 uden ungdomsuddannelse er faldet med ti procent i perioden.

Grafikken viser også, at der er en stigning til det dobbelte i gymnasieuddannelserne, mens der er et fald til næsten det halve i erhvervsuddannelserne.

Rettelse 18.5.: Første afsnit under 'Flere har ungdomsuddannelse' er skrevet om. Reformkommissionen forventer at udkommer med anbefalinger om unge i december. Vi skrev i første udgave, at anbefalingerne kommer 'snart.'