En børnefamilie er på vej fra Ukraine til Ærø, men kommunen kan ikke hjælpe med at tage imod den. Det frustrerer kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg, der efterlyser lovgivning så hurtigt som muligt.

"Vi ved godt, at flygtningene kommer til kommuner, der har forholdsvis mange ukrainere i forvejen. Vi kontaktede derfor ministeriet i går og fik at vide, at vi egentlig ikke må hjælpe lige nu," siger han til NB-Beskæftigelse.

Også i Tønder efterlyser kommunaldirektør Lars Møldrup en særlov så hurtigt som muligt.

"Vores ukrainske borgere har relationer og familie i Ukraine. De, der kommer her, kan frit rejse ind, men vi gør ikke og kan ikke gøre noget. Hvis vi skal til at behandle dem på en anden måde, skal der laves en særlov. Det er jo kvinder og børn, der primært kommer, og de har brug for et etableret system at komme i," siger Lars Møldrup.

De flygtende ukrainere kan komme ind i Danmark uden visum og opholde sig i landet i tre måneder, hvis de altså har et biometrisk pas med en chip med digitale fotos, fingeraftryk og underskrift som det danske pas.

For dem, der kommer over grænsen, er den næste udfordring, at de ifølge reglerne skal forsørge sig selv, forklarer Allan Krogh Filtenborg.

"Børnene kan ikke gå i skole, og du kan ikke bruge sundhedssystemet. Så reelt kan vi ikke hjælpe dem lige nu. Derfor er det vigtigt, at staten hurtigt laver lovgivning, og det må meget gerne gå meget stærkt, for de er på vej nu" siger han.

"Hvis de ikke har det, og hvis de ikke kan klare sig selv, skal de søge asyl og til Sandholmlejren. Så det vil være rart, hvis lovgivningen er på plads, så kommunerne kan hjælpe."

Også Kommunernes Landsforening mener, der skal laves klare regler for, hvordan kommunerne kan tage imod de ukrainske flygtninge.

“Det er bestemt noget, KL er opmærksom på. Rammerne for, hvad kommunerne kan gøre over for denne gruppe, er ikke så klare. Der er stor vilje i kommunerne og hos mange borgere til at hjælpe. Derfor arbejder KL på at få en hurtig afklaring,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.

Velkomne flygtninge

På Ærø er en gruppe ukrainske kvinder gået i gang med at indsamle blandt andet soveposer, regntøj og lommelygter til den ukrainske hær, fortæller de til Fyns Stiftstidende. Og det er bare en af hundredevis af indsamlinger efter Ruslands angreb på Ukrainere.

Regeringen, oppositionen, arbejdsgivere, fagbevægelse og frivillige i hele landet ønsker at hjælpe ukrainerne. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har indtil videre vurderet, at Danmark kan tage op til 20.000 ukrainske flygtninge.

Det er kommunerne, der skal tage imod dem, og det er de klar til, siger kommunaldirektør i Tønder, Lars Møldrup.

"Modsat bekymringerne med flygtningekrisen i 2015, så ser vi, at samfundet byder ukrainske flygtninge velkomne. Det er mennesker, vi gerne vil tage imod. Og vi kan bruge dem både i velfærds- og produktionssystemerne, men det haster med en lovgivning," siger han.

Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at det ikke er afklaret, om der kommer en særlovgivning for ukrainske flygtninge, men ministeriet drøfter mulighederne med de politiske ordførere.

Udenrigsministeriet oplyser, at ukrainere uden biometrisk pas kan komme ind i Polen. Hvis de ønsker at komme til Danmark, kan de få hjælp til at søge visum på den danske ambassade i Warszawa.

Kommentar fra KL's formand Jacob Bundsgaard er tilføjet klokken 15:21.