(Arkiv) Politikere i Hjørring Kommune vil have forskere ved Aalborg Universitet til at vurdere, om en langsigtet investering i børn og unge mellem seks og 29 år virker. Derfor beder de byrådet om at vedtage en 10-årig aftale med forskerne.

(Arkiv) Politikere i Hjørring Kommune vil have forskere ved Aalborg Universitet til at vurdere, om en langsigtet investering i børn og unge mellem seks og 29 år virker. Derfor beder de byrådet om at vedtage en 10-årig aftale med forskerne.

Kommunalpolitikere vil indgå 10-årigt samarbejde med universitet

Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune vil have byrådet til at vedtage en bevilling til et 10-årigt samarbejde med Aalborg Universitet. Forskerne skal følge Ungegarantien i kommunen og være med til at give en årlig vurdering af, om investeringen giver det rette afkast.

Udgivet: 24/08/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Et enigt arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalg i Hjørring har besluttet at bede byrådet om at godkende en 10-årig samarbejdsaftale med Aalborg Universitet, skriver netavisen Nordsøposten.

Byrådet aftalte fra 2020 at lave en syvårig investering, der skal få de unge i den rigtige retning - 'den positive destination,' som de kalder det, og som er inspireret af en skotsk indsats, der på få år skabte et stort fald i ungdomsarbejdsløsheden.

Både jobcentret, ungevejledere, skolerne og en lang række virksomheder er involveret i projektet, der retter sig mod de 6-29 årige i kommunen. Det vil sige alle skolebørn og unge under 30.

Læs også:
Hjørring vil lave Ungegaranti for job og uddannelse

Forskerne skal følge op på og kortlægge Ungegarantiens effekter frem mod 2031, som er det tidspunkt, kommunen vurderer, indsatsen først rigtigt kan vurderes. Dermed er det syvårige perspektiv udvidet betydeligt.

“Vi vil blive klogere på egen praksis set fra de unge borgere og hovedpersoners perspektiv, og Aalborg Universitet skal med andre øjne kigge os over skulderen” siger udvalgsformand Thomas Klimek til Nordsøposten.

Aalborg Universitet har tidligere evalueret Hjørring-modellen, hvor kommunen investerede i at få blandt andet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Udvalgsformanden pointerer, at et udvidet og langvarigt samarbejde allerede står på en god bund.

”Universitet fremhæver Hjørring Kommune som en kommune, der har valgt at satse og investere bredspektret i ungeindsatsen, hvilket i forskningsøjemed er meget interessant. Det kan blive et unikt og stærkt samarbejde, der åbner for mere i fremtiden og vil cementere Hjørring Kommunes position som en stærk uddannelseskommune.”

Samarbejdsaftale skal godkendes i økonomiudvalget og i byrådet.

”Ungegarantien involverer og forpligter allerede tusindvis af mennesker, hvorfor det er mit håb, at også de næste to-tre byråd vil holde fast i retning og ambition, så vi lokalt får forstærket vores allerede mange gode tilbud i forhold til de unges muligheder,” siger Thomas Klimek.

Sidst opdateret: 24/08/2021 - 13:12

Temaer: Ungdomsarbejdsløshed

Emner: Ungeindsats

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]