Ritzau skriver tirsdag på baggrund af en artikel i Politiken, at beskæftigelsesministeren vil 'gribe ind' over for et stigende antal førtidspensionister.

På den baggrund kunne man forledes til at tro, at Peter Hummelgaard (S) vil sørge for, at der kommer færre førtidspensionister. Det er bare ikke det, beskæftigelsesministeren skriver i en skriftlig kommentar til Politiken.

Læs hele ministerens svar i slutningen af artiklen.

Artiklen i Politiken - og Ritzau-telegrammet - fortæller, at der nu kommer flere på førtidspension, end der gjorde før reformen af førtidspension og fleksjob.

"Før reformen svingede det i runde tal mellem 1.000 og 1.500 nye førtidspensionister om måneden. Sidste år nåede det op på 2.477 nye førtidspensionister i juli," skriver Politiken.

"Reformen er reelt slået fejl," citerer avisen politisk chef og cheføkonom i SMVdanmark, Mia Amalie Holstein, for at sige.

NB-Beskæftigelse har bedt ministeriet om at videresende et skriftligt citat, som Peter Hummelgaard har givet til Politiken. Af det skriver ministeren, at han 'følger udviklingen i tilkendelser af førtidspension tæt,' og videre:

"Det er forventeligt, at en del af de borgere, der har været igennem et ressourceforløb, efterfølgende får en førtidspension, og derfor stiger tilkendelserne over tid.”

Peter Hummelgaard fortæller i det skriftlige citat også, at der før jul blev indgået en aftale om 'et bedre ressourceforløb.' Et element i aftalen er at afkorte de længste forløbene fra fem til tre år. Det vil efter al sandsynlighed betyde, at der i de kommende år vil komme flere på førtidspension hurtigere.

I 2019 fik knap 60 procent tilkendt førtidspension efter ressourceforløb, mens ni procent blev visiteret til fleksjob, og kun tre procent kom i ordinært arbejde.

Kritisk gennemgang betyder ikke færre førtidspensionister

Forligspartierne bag førtidspension og fleksjobreformen skal 'i næste etape' i gang med en kritisk gennemgang af reformen, skriver Peter Hummelgaard til Politiken. Men der er ikke noget, der tyder på, at der vil komme færre førtidspensionister efter den runde.

Det prøvede blandt andet Københavns Kommune at gennemtrumfe med den konsekvens, at kontanthjælpsmodtagere organiserede sig i hovedstaden og rundt om i landet for at få gjort op med de stramme regler. De blev efterfølgende ændret under den tidligere Venstre-minister Troels Lund Poulsen.

Peter Hummelgaard skriver:

”Forligskredsen præciserede reglerne i 2018 for tilkendelse af førtidspension, som hidtil var blevet tolket for stramt. I de seneste år har vi desuden gennemgået mange af de sager, hvor folk har været på kontanthjælp i årevis og her har vi kunnet set, at mange i stedet burde have haft en førtidspension. Så tallene er også udtryk for andre effekter end dem, der kan tilskrives reformen.”

I tallene, som SMVdanmark har trukket til Politiken, er der ikke taget højde for, at pensionsalderen er steget med halvandet år siden 2019. Det har tilsvarende forlænget den tid, de ældste førtidspensionister er på ydelsen.

Dokumentation

Skriftligt svar fra Peter Hummelgaard til Politiken

"Regeringen er i gang med en kritisk reformgennemgang, hvor vi før jul indgik en aftale i forligskredsen om at sikre bedre ressourceforløb. I næste etape skal vi se på den del af reformen, der vedrører fleksjob og førtidspension. Med reformen er det generelt lykkes at få ansat mange flere mennesker i fleksjob på få timer i stedet for at blive tilkendt førtidspension.”

”Vi følger udviklingen i tilkendelser af førtidspension tæt, og vi skal huske, at den stigende pensionsalder også betyder, at flere kommer på førtidspension. Målsætningen er den samme – flest muligt skal have et liv med arbejde. Det er forventeligt, at en del af de borgere, der har været igennem et ressourceforløb, efterfølgende får en førtidspension, og derfor stiger tilkendelserne over tid.”

”Forligskredsen præciserede reglerne i 2018 for tilkendelse af førtidspension, som hidtil var blevet tolket for stramt. I de seneste år har vi desuden gennemgået mange af de sager, hvor folk har været på kontanthjælp i årevis og her har vi kunnet set, at mange i stedet burde have haft en førtidspension. Så tallene er også udtryk for andre effekter end dem, der kan tilskrives reformen.”

_________________________________________________________

Udvikling kl. 16: Ritzau har efter NB-Beskæftigelses kritik rettet overskrift og fjernet sætningen 'Minister griber ind.' Telegrammet begynder nu sådan her:

'Mange flere på førtidspension - minister vil justere ordningen'

Ritzau skriver til sine abonnenter:

"Rubrik forkortet. Sætningen "minister vil gribe ind" er fjernet fra underrubrikken. Vær opmærksom på, at historien oprindeligt er udsendt mandag aften."

__________________________________________________________

Her er Ritzaus oprindelige telegram:

"Mange flere på førtidspension - minister vil justere ordningen

Antallet af førtidspensionister er nu over det niveau, det var på før reformen i 2013. Minister vil gribe ind.(Vores fremhævning, NB-Beskæftigelse.)

.

Før 2013 endte mellem 1000 og 1500 personer månedligt på førtidspension.

Dengang lavede Thorning-regeringen med Mette Frederiksen (S) som beskæftigelsesminister en reform, der skulle bremse udviklingen ved at gøre det sværere at få adgang til førtidspension.

Reformen gjorde, at antallet af nye førtidspensionister faldt. Siden er antallet af førtidspensionister steget, og i dag går udviklingen mod, at flere får tildelt førtidspensionen, end hvad der var tilfældet før reformen. Det skriver Politiken mandag.

Nærmere bestemt nåede det månedlige antal nye førtidspensionister i juli sidste år op på 2477.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som erhvervsorganisationen for små- og mellemstore virksomheder SMVdanmark har trukket ifølge Politiken.

Og ifølge SMVdanmark viser udviklingen, at reformen dengang slog fejl.

Politisk chef og cheføkonom i SMVdanmark Mia Amalie Holstein mener, at reformen, der sendte folk i ressourceforløb i stedet for førtidspension, har gjort, at folk, der reelt har gavn af at komme ud på arbejdsmarkedet, i stedet "er blevet parkeret i langvarige forløb, der ikke fører nogen steder hen".

- Og andre, der virkelig bør få pension, skal kæmpe med ressourceforløb meget længere og blive meget stressede, inden de alligevel ender med pension, siger hun til Politiken.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til Politiken, at regeringen vil lave justeringer af ordningen.

Han tilføjer, at regeringen før jul sammen med støttepartierne erkendte, at ressourceforløbene har været langstrakte og mangler retning. Og at partierne derfor har aftalt, at ressourceforløb fremover højst må vare op til tre år.

Før varede et ressourceforløb op til fem år.

Hummelgaard peger ifølge Politiken på, at den stigende pensionsalder også er en del af forklaringen på det stigende antal af førtidspensionister."

/ritzau/