KL skærper tonen i forhold til beskæftigelsesområdet. Årsagen er, at et flertal i Folketinget har besluttet at tage 1,1 milliard kroner fra området i 2024 for at finansiere den tidlige pension. KL foreslår i den forbindelse en ny reform af beskæftigelsesindsatsen.

"Man må sige, at man har været hurtige til at bruge pengene, nu mangler man jo så at levere effektiviseringerne og regelforenklingerne. Vi mener faktisk, at Folketinget er forpligtet til at sikre, at vi får nogle bedre muligheder på det her område til at lave effektiviseringer - ellers ryger de penge bare fra andre områder," siger KL-formand og borgmester Jacob Bundsgaard til NB-Medier.

Han mener godt, at man kan finde de 1,1 milliard kroner, men det kræver, at Folketinget er klar til at fjerne den massive detailstyring af området.

"Der er behov for en meget kraftig reform af hele beskæftigelsesindsatsen. Det er et område, hvor vi bruger mange ressourcer, og hvor vi ikke altid syntes, at de mange ressourcer står mål med den effekt, der kommer ud af det. Det skyldes at vi er styret af meget specifikke procedurer og regler om at gennemføre et bestemt antal samtaler."

"Vi har under coronakrisen set, at vi faktisk godt kan lave en effektiv både afklaring, jobformidling og en god beskæftigelsesindsats under de rammer, som har været gældende. Det er vel et tegn på, at vi her har et område, hvor vi kan bruge ressourcerne bedre," siger Bundsgaard.

Krav om regelforenkling

Det betyder, at KL ikke kun vil møde op med krav om flere penge, når KL-toppen i maj skal forhandle en økonomiaftale med regeringen. KL har også et krav om, at regeringen på en række punkter vil bane vejen for effektiviseringer i kommunerne.

Fællesnævneren for KL's krav er regelforenkling.

"Der er jo en exceptionel kompliceret lovgivning både på beskæftigelsesområdet og på socialområdet, som vi mener, godt kan gøres mere simpelt. Vi kan få lidt mere ud af midlerne, hvis vi kunne få lov til at få nogle rammer, der gjorde, at man kunne fokusere på kerneopgaverne," siger Jacob Bundsgaard til NB-Medier.

Ifølge Jacob Bundsgaard er det politikerne på Christiansborg, som driver de administrative omkostninger i vejret.

"Hver gang man deler puljemidler ud til nogle specifikke initiativer i kommunerne i stedet for at prøve at lave en politisk styring af det, og ikke sådan en administrativ, New Public Management styring af det, så driver det jo administrative udgifter i kommunerne," siger han.

Hvis man fjerner noget af detailstyringen, så anerkender Jacob Bundsgaard, at kommunerne entydigt står med ansvaret, hvis noget så alligevel går galt.

"Vi skal gerne gerne stå på mål for, at vi også når de mål vi sætter os, og også tage den kritik, der kommer, når det en gang imellem ikke lykkes," siger han.

Regeringen har flere gange lovet en nærhedsreform, og KL forventer at det arbejde vil give anledning til at drøfte regelforenkling i den offentliges sektor.

Mængden af regler skal løbende holdes nede

Kommunernes krav om færre regler har været et fast element i de seneste mange års økonomiforhandlinger, og det har samtidig været kendetegnende, at skiftende regeringer har haft svært ved at levere.

"Der er jo en grund til alle de regler og procedurer og detailreguleringer, man laver fra Folketingets side. Det er jo typisk et udtryk for, at der har været nogle helt specifikke politiske og andre interesser, som man har ønsket at tilgodese eller noget forskning, man gerne har villet sikre, at man efterkom i den givne situation."

"Alt sådan noget hober sig op, og bliver til flere og flere tusind siders reguleringer, bekendtgørelser, lovtekster og alt muligt. Derfor skal det løbende holdes nede, og derfor skal vi også løbende have diskussionen om, hvordan vi får lavet en reform, når tingene vokser sig for store, eller vi bliver klogere på, hvad det er, der rent faktisk virker," siger Bundsgaard.

Han fremhæver forenklingen af planloven, som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skære i mængden af regler.

Men kommunerne oplever ifølge Bundsgaard også, at selvom man lytter til kommunernes forslag, så er slutfacit alligevel flere regler og mere bureaukrati.

"Vi kom med et helt nyt bud på en beskæftigelsesreform sidste gang, og der tog man faktisk mange af delene ind, men så lagde man lige dobbelt så meget ind af sit eget, så vi endte nærmest et endnu dårligere sted end vi startede," siger han.