Alle, der går på arbejde, skal testes en gang om ugen for at tage den nye britiske mutation af covid-19 i opløbet. Det opfordrede justitsminister Nick Hækkerup til på pressemøde tirsdag.

Alle, der går på arbejde, skal testes en gang om ugen for at tage den nye britiske mutation af covid-19 i opløbet. Det opfordrede justitsminister Nick Hækkerup til på pressemøde tirsdag. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

HK opfordrer arbejdsgiverne til at lade medarbejderne blive testet i arbejdstiden.

Justitsministeren mener, at alle, der går på arbejde, bør testes hver uge. Selv hvis man ikke har symptomer, bør man testes hver uge, hvis man møder på arbejde, lyder ny opfordring.

Udgivet: 14/01/2021

Del artiklen:

HK mener, at en ugentlig test kan blive svær at efterleve. Derfor bør arbejdsgiverne vise samfundssind og sikre, at give mulighed for, at det sker i arbejdstiden, skriver Ritzau.

Justitsminister Nick Hækkerups foreslog på et pressemøde onsdag, at alle, der møder fysisk på arbejde og der omgås andre, bør lade sig teste en gang om ugen - også selv om man ikke har symptomer.

Baggrunden er, at testkapaciteten ikke længere bliver udnyttet fuldt ud, fordi mange arbejder hjemme. Hvis flere bliver testet, kan det hjælpe til at opspore den mere smitsomme britiske mutation, B117, lyder det.

Den har den seneste tid bredt sig i Danmark. Til og med onsdag var der fundet 208 tilfælde af mutationen ved stikprøver. For 4 dage siden lød det samlede antal på 134 fundne prøver med B117.

Forbundsformand i HK Kim Simonsen er ikke overbevist om, at en opfordring får hans medlemmer til at blive testet en gang om ugen.

- Det er en god idé at blive testet, fordi vi skal smitten til livs. Men det rejser spørgsmålet om, hvornår man skal få det gjort. Skal det være i arbejdstiden? Så ville det være rigtig fint, hvis arbejdsgiverne lader medarbejderen gå i arbejdstiden, siger han.

Med en få måneder gammel lov er det nu blevet muligt for arbejdsgiverne at anmode medarbejdere om at blive testet. Men det skal være sagligt begrundet.

Og det kan skabe en del forvirring, vurderer Kim Simonsen.

- Loven er indrettet sådan, at hvis man ikke kan gøre det i arbejdstiden, skal man kompenseres for det.

- Men det er mere en opfordring fra Hækkerup om social ansvarlighed. Han forestiller sig nok bare, at man gør det af sig selv.

- Og jeg kan stille lidt spørgsmålstegn ved, om alle bare kan gøre det. Vi har tusindvis af medlemmer, der skal aflevere og hente børn om eftermiddagen og samtidig gå på arbejde, siger Kim Simonsen.

I den sidste uge af 2020 blev den britiske mutation fundet i 2,4 procent af de positive coronaprøver. Det tal er steget til 3,6 procent i den første uge af det nye år.

- Kontakttallet ligger samlet set på mellem 0,85 og 0,9 set over hele landet. Men ser man alene på kontakttallet for varianten B117, så er den på 1,2 procent. Dermed stiger smitten med B117, siger Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, på pressemødet.

I denne uge introduceres en ny testmetode, delta-pcr, i de offentlige testcentre også. Den kan screene alle positive prøver for den britiske mutation og gøre det hurtigere end tidligere.

På pressemødet blev restriktionerne desuden yderligere forlænget med tre uger. De gælder nu frem til den 7. februar.

Også rejserestriktionerne er forlænget med yderligere tre uger. Det gælder både indrejserestriktioner og Udenrigsministeriets rejsevejledning, der fortsat vil fraråde alle rejser.

/ritzau/hsk

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Coronafakta

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]