(Arkiv) Hjælpepakken til mindre virksomheder, kultur, idræt og små selvstændige blev forhandlet med erhvervsminister Simon Kollerup (S) for bordenden. Øvrige partier bag aftalen er Venstre, De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

(Arkiv) Hjælpepakken til mindre virksomheder, kultur, idræt og små selvstændige blev forhandlet med erhvervsminister Simon Kollerup (S) for bordenden. Øvrige partier bag aftalen er Venstre, De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Ny aftale genåbner coronahjælp for faste udgifter

Hjælpepakke med støtte til faste udgifter er åben for hele landet og kræver omsætningsnedgang på 30 procent. Små selvstændige, kulturinstitutioner og freelancere tilgodeses i aftalen.

Udgivet: 11/12/2020

Del artiklen:

Det bliver atter muligt for virksomheder at søge om hjælp til at få dækket faste udgifter, hvis omsætningen er dykket med mindst 30 procent.

Det har et flertal i Folketinget torsdag aften aftalt, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen, der er en genåbning af en kompensationsordning fra foråret, er indgået af regeringen, Venstre, De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Dermed kan flere virksomheder, kulturinstitutioner og idrætsliv søge om hjælp, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) er sikker på, at der er brug for hjælpepakken.

- Der er ingen tvivl om, at der er brug for hjælpen derude, siger han i meddelelsen.

Virksomheder i hele landet kan søge hjælpepakken, der således ikke er forbeholdt de 69 kommuner, som i øjeblikket er underlagt ekstra restriktioner for at inddæmme coronavirusset.

Men der er dog en forskel på, hvornår de kan søge støtte fra. De 38 kommuner, der blev ramt af ekstra restriktioner den 9. december, kan søge fra den dato.

Resten af landet kan søge fra den 11. december.

/ritzau/

Se hele hjælpepakken her

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Emner: Hjælpepakke

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]