97 kommuner har færre ledige på kontanthjælpsydelser end før coronakrisen

På landsplan har der været et fald i ledige på kontanthjælpsydelser på 8,5 procent fra februar til oktober. Hørsholm ligger på et et rundt nul, mens Solrød har haft et fald på 21 procent. Se din kommune her.

Udgivet: 01/12/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Det bliver mere og mere tydeligt: Ledige i kontanthjælpssystemet er ikke så hårdt ramt af coronakrisen som forsikrede ledige. Aktuelle tal fra Jobindsats.dk viser, at ikke én kommune har haft en stigning i en bred gruppe af ledige i kontanthjælpssystemet, og at 97 kommuner har haft et fald. Det kan man se i et Danmarkskort og en tabel længere nede i artiklen.

Tendensen bekræftes af Danmarks Statistik, der i går offentliggjorde de landsdækkende tal for ledighed i oktober. Her kunne man se, at mens der fra juli til oktober var et fald i ledigheden for forsikrede ledige på 13 procent, så var faldet i ledighed for jobparate kontanthjælpsmodtagere hele 23 procent.

Men tilbage til tal fra Jobindsats.dk, hvor det er muligt at opdele på kommuner.

Vi har valgt at se på udviklingen i en bred gruppe på kontanthjælpsydelser for at kunne opsamle de bevægelser, der er imellem ydelserne. Derfor indgår alle ledige på kontanthjælp, det vil sige både aktivitetsparate og jobparate. I vores beregning indgår også alle unge på uddannelseshjælp, integrationsborgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, personer jobafklaringsforløb, der kommer direkte fra sygedagpenge, og de mere udfordrede ledige på ressourceforløb og ledighedsydelse.

Læs også:
Kommuner: Klar strategi har hjulpet ledige på kontanthjælpsydelser igennem coronakrise

Her skal man være opmærksom på, at samtlige kommuner har haft færre i jobafklaring, fordi sygedagpengene er blevet forlænget under coronakrisen, og først efter ophør af sygedagpenge går borgeren i gang med et forløb under jobafklaring.

Det forklarer dog langt fra hele forskellen. I nogle kommuner er der et stort fald i ledige på kontanthjælp, i en anden en stigning i udsatte unge, - og i en tredje et stort fald i unge på uddannelseshjælp.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Temaer: Ledighed

Emner: Kontanthjælp, Ledighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]