Ufaglærte og faglærte er ikke klædt godt nok på til at betjene industrirobotter, advarer rapport og direktør.

Fra 2014 til 2019 steg antallet af installerede robotter i Danmark i gennemsnit med fem procent årligt, og sidste år blev der installeret 768 industrirobotter på dansk grund - 14 procent flere robotter end i 2019 og det næsthøjeste antal nogensinde, skriver A4 Arbejdsliv.

Men de ufaglærte og faglærte danskere, der skal betjene maskinerne, ender med at blive kørt over af teknologien, hvis ikke der sættes flere penge af til efteruddannelse.

Sådan lyder advarslen fra Søren Peters, der er administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Gain & Co, som analyserer danske virksomheders behov og potentiale for automatisering af produktion og service via robotter.

- Vi hører fra politisk side, at der skal bruges milliarder af kroner på forskning i robotteknologi og uddannelse af robotingeniører. Men jeg savner fokus på, at vi også skal hjælpe rengøringsdamen med at forstå, hvordan hun skal bruge robotterne, og hvordan de kommer hende til gavn, siger han til A4 Arbejdsliv.

- Det, vi mangler, er helt konkrete afsatte puljer til robotteknologi til efteruddannelse på området og øremærket dette formål alene til industrien, siger Søren Peters.

At der er noget om snakken, tyder en rapport på, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har bestilt for at få undersøgt behovet for efteruddannelser indenfor automation og robotter.

Rapporten konkluderer på den ene side, at der er et 'underudbud' af efter- og videreuddannelse til voksne indenfor industritekniske områder som for eksempel viden om robotteknologi og programmering af tekniske systemer, og på den anden side, at produktionsvirksomhederne efterspørger "flere og stærkere kompetencer" og flere uddannelser i programmering og praktisk indkøring af robotter.