"Der er ikke evidens for at de nye fokusmål for beskæftigelsesindsatsen virker i forhold til den gruppe, der er målet for indsatsen," lyder det fra Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder ved Rockwool Fonden.

"Et af fokusmålene hører hjemme i Beskæftigelsesministeriets benchmark," siger han.

Kommunerne skal ifølge ny lovgivning leve op til både resultatmål, som bliver opgjort i halvårlige benchmark, og nye fokusmål, der bliver opgjort en gang om året.

Med fokusmålene kræves det af jobcentrene, at de har sørget for, at mindst 80 procent af de borgere, der har været arbejdsløse i mindst tolv måneder, skal have haft fire samtaler det seneste år. I samme periode skal de have været i én aktivering eller i 225 timers arbejde.

"Fire samtaler kan virke for de arbejdsmarkedsparate, men vi ved, at det ikke virker for de svagere grupper," siger Jacob Nielsen Arendt, der undrer sig over, at ministeren ikke har valgt nogle fokusmål, der for denne gruppe styrker muligheden for at komme i arbejde.

Også fokusmålet om ét aktiveringstilbud eller 225 timers arbejde vækker undren.

"Det vil variere voldsomt fra kommune til kommune, om der er mulighed for at få 225 timers arbejde som kontanthjælpsmodtager. Det har man taget højde for med rammevilkårene i benchmarket, og det svarer jo til timetalskravet fra jobreformen, så hvorfor tager man det ind her," spørger Jacob Nielsen Arendt.

Rammevilkårene bygger på 300 forskellige faktorer, for eksempel geografi, socioøkonomi og befolkningssammensætning. De er udarbejdet af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og skal give muligheden for at vurdere kommunernes resultater på et ensartet grundlag i de halvårlige benchmark, hvor antallet af borgere på overførselsindkomst i de enkelte kommuner sammenlignes med det faktiske antal, og kommunerne rangordnes efter, hvem der gør det bedst og dårligst.

Opbakning til KL's brev

KL har i et brev bedt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om at trække den nye jobcentermåling tilbage eller at lave den om. Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, kritiserer i brevet, at resultater får mindre betydning end proceskrav.

"Kastrup-Larsen har ret i, at det er besynderligt, at de (STAR, red.) vægter proces og resultatlov som de gør. Der er lige kommet en LAB-lov, der giver større frihed til kommunerne, så jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt, at procesmål vægtes højere end resultaterne, når det vurderes, om en kommune skal være opmærksomhedskommune. Det er jo en politisk beslutning, men det ser ud som om, valget her går i modsat retning af prioriteringen i den nye LAB-lov," siger Jacob Nielsen Arendt.

"Man kan altid diskutere, hvordan vægten mellem forskellige mål skal være. Resultatmålet er jo heller ikke en stensikker afspejling af kommunens indsats, så der kan godt være ræson i at lægge vægt på procesmål. Men så skal det være nogle, der har dokumenteret effekt for målgruppen. Og det kræver nok en mere finmasket tilgang end at se på den samlede gruppe af offentligt forsørgede. Alternativt kan man vælge at tone rent flag og se procesmålene for indikatorer for om borgeren modtager en indsats, ikke nødvendigvis om det er en effektiv indsats"

"Det virker dog oplagt, at det her ikke er det mest optimale," siger forskningsleder ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt.