Størstedelen af behandlingen af den kommende seniorpension vil blive udført af kommunerne, også efter at en ny statslig myndighed, formentlig i ATP’s regi, har fået overdraget ansvaret for ordningen.

Det fremgår af et notat fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som NB-Økonomi har haft adgang til. Notatet er dateret november 2019 og har titlen 'Statslig Myndighedsmodel', men det fremgår ikke, hvem det er skrevet til.

Forligspartierne bag seniorpensionen har lagt stor vægt på, at kommunerne ikke fik opgaven med at tildele seniorpension, fordi der har været utilfredshed med kommunernes måde at administrere den hidtidige ordning om seniorførtidspension på: kommunerne er blevet kritiseret for uens administration og uvilje mod at bevilge pensionen. For at kunne få seniorpension i drift til nytår, vil forligspartierne dog give kommunerne opgaven midlertidigt.

Men også i en permanent løsning vil kommunerne få et stort ord at skulle sige. Først og fremmest skal kommunerne stå for den indledende screening af ansøgerne, så man frasorterer dem, som slet ikke befinder sig i målgruppen for ordningen. Kravene handler blandt andet om alder og tilknytning til arbejdsmarkedet og betegnes i notatet som ”objektive kriterier”.

Kommuner skal skønne

Men trods denne betegnelse kræver det somme tider skøn og vurderinger at afgøre, om kravene er opfyldt, og den vurdering skal kommunerne også i fremtiden stå for.

”Hvis borgeren eksempelvis har haft 20-25 års beskæftigelse, deltidsbeskæftigelse eller beskæftigelse, der ikke fremgår af ATP, skal der foretages et skøn baseret på en konkret individuel vurdering,” fremgår det af notatet.

Hvis kommunen ikke mener, at de objektive kriterier er opfyldt, skal den give afslag på ansøgningen. Ansøger kan så klage, og i sidste ende skal Ankestyrelsen tage stilling til klagen. På intet tidspunkt vil den nye statslige pensionsmyndighed blive blandet ind; den er ikke klageinstans.

Derudover er kommunerne tillagt næsten taget alt arbejdet med ordningen, bortset fra selve vurderingen af, om ansøgerens arbejdsevne er nedsat til højst 15 timer i vedkommendes seneste job.

Det er således kommunernes opgave;

Møder med borgerne

Kommunen skal samle alle disse oplysninger og sende dem til den statslige myndighed, som kan bede kommunen indhente yderligere oplysninger, hvis den mener at have brug for det.

Den statslige myndigheds eneste opgave er dermed at vurdere arbejdsevnen, og det sker som udgangspunkt på grundlag af de oplysninger, ansøgerens kommune har samlet. Myndigheden vil dog kunne ”indkalde borgeren til et møde eller kontakte borgeren skriftligt og telefonisk, efter behov.”

Notatet nævner ikke her Forvaltningsloven og dens krav om, at myndigheder skal vejlede og høre borgere, før de træffer afgørelser.

Det fremgår ikke af notatet, hvordan dette rent praktisk skal kunne lade sig gøre for myndigheden at vejlede og høre borgerne – om der for eksempel skal oprettes regionale kontorer, for at man kan holde møder dér.

STAR skriver kun i notatet, at ”(d)et stiller særlige krav til myndighedskonstruktionen, hvis borgerne generelt skal have mulighed for at deltage i møder, fx i forbindelse med at den statslige myndighed træffer afgørelsen om seniorpension”.