(Arkiv) Tilskud på millioner skal bl.a. sikre, at borgere på ressourceforløb kommer i virksomhedspraktik.

(Arkiv) Tilskud på millioner skal bl.a. sikre, at borgere på ressourceforløb kommer i virksomhedspraktik. - Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

68 millioner kroner afsættes til bedre ressourceforløb

Nyt initiativ skal blandt andet sikre virksomhedspraktik til borgere i ressourceforløb. Pengene kommer fra satspuljemidler.

Udgivet: 31/10/2019

Del artiklen:

Et nyt initiativ skal sikre, at borgere på ressourceforløb får en jobrettet indsats og får større indflydelse på deres forløb, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Der er afsat 83 millioner kroner for at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job. Et nyt initiativ Bedre indsats for borgere i ressourceforløb får 68 millioner kroner.

Kun to ud af ti får ifølge en evaluering en virksomhedsrettet indsats i ressourceforløbet, selvom rehabiliteringsteams indstiller at otte ud af ti skal i virksomhedspraktik og lignende. Bedre indsats for borgere i ressourceforløb skal samtidig sikre, at flere i ressourceforløb får en jobrettet og meningsfuld indsats med fokus på lønnede timer.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

"Det står tydeligt for mig, at der er nogle udfordringer med ressourceforløbene, og at der er et forbedringspotentiale. For mange borgere er kommet i klemme i et ressourceforløb, der ikke gør en forskel. Derfor har jeg taget hul på en kritisk gennemgang af reformen, som skal føre til, at vi i forligskredsen vil se på, hvordan de politiske og juridiske rammer kan forbedres."

"Men jeg ønsker på ingen måde at holde mennesker hen, mens jeg gennemgår reformen. Derfor sætter jeg nu ind med et initiativ, der skal give kommunerne en saltvandsindsprøjtning til at hjælpe flere borgere på ressourceforløb med en meningsfuld indsats, der kan hjælpe dem nærmere arbejdsmarkedet gerne med lønnede timer. Det kan gennemføres inden for de gældende regler - og vi ved, det virker."

"Jeg ved, at det ikke løser alle problemerne med ressourceforløb, men det er en start med de midler, som vi kan bruge her i 2019."

Det forventes, at en fjerdedel af landets kommuner vil kunne deltage i Bedre indsats for borgere i ressourceforløb, og at indsatsen vil omfatte 4.000-6.000 borgere.

Finansieringen sker via satspuljemidler fra 2019, som ikke er blevet brugt.

hsk

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]