”Et opsving kommer aller-allersidst til os, og den dag, det går den anden vej, kommer det først til os.” Det er jobcenterleder i Lolland Kommune Per Bech Grønning, der taler. Han har kigget på tallene, hvor Lolland ligger nummer 98, og København ligger i top.

”Væksten hos de andre har kostet hos os,” konstaterer han tørt. Ikke at det kommer som en overraskelse. Det er sådan, det er.

Mens København har haft en vækst i antal beskæftigede på knap en fjerdedel siden sidst, beskæftigelsen toppede i 2008 lige før finanskrisen, har Lolland haft et fald i antal beskæftigede på knap en fjerdedel. Det afspejler sig på overførselsindkomster og på ledigheden.

København har haft et fald i overførselsindkomster på beskæftigelsesområdet på 2,5 procentpoint siden 2008, målt ift. befolkningen på 16 til 66 år. Lolland har i samme periode haft en stigning på 3,7 procentpoint i den samme gruppe. Her førtidspension og fleksjob talt med, men ikke SU, folkepension og efterløn.

Se tallene for kommuner med størst stigning og fald i beskæftigelsen her.

Se samtlige kommuner i Danmarkskort i en anden artikel på hjemmesiden.

På trods af færre personer på overførselsindkomst, er andelen stigende

”Vi vil blive liggende som nummer 98 frem til 2035,” siger jobcenterleder Per Bech Grønning fra Lolland Kommune. Han forklarer, at problemet blandt andet er et højt antal førtidspensionister, der fik bevilget deres pension før 2007. Og nok ligger Lolland dårligst i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen, der er på overførselsydelserne i beskæftigelsessystemet, men kommunen ligger ikke dårligst, når man ser på udviklingen siden 2008.

”Samlet set har vi reduceret antallet af borgere på beskæftigelsesydelser med 1708 helårspersoner. Hvis man tager fleksjob ud af regnestykket, har vi reduceret antallet med 2000 helårspersoner,” fortæller Per Bech Grønning.

Det grundlæggende problem er, at arbejdsstyrken bliver mindre. Der er flere over 66 år i kommunen, og der er løbende en nettotilflytning af borgere på offentlig forsørgelse. Inden for de sidste tre år er der flyttet 500 borgere til kommunen, som er på offentlig kommunal forsørgelse.

”I den beskæftigelsesplan, politikerne skal behandle i aften, kan man se, at en tredjedel af vores aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er flyttet til Lolland inden for de sidste fem år. Også en tredjedel af de unge på uddannelseshjælp er tilflyttet inden for de seneste fem år.

Københavnsområdet tager bonussen

Samtidig med at der kommer flere offentligt forsørgede til kommunen, forlader mange mennesker med job kommunen for at flytte derhen, hvor de arbejder, for eksempel i og omkring København.

Mellem 2008 og 2019 havde Lolland Kommune en nettofraflytning på knap 14 procent. Det svarer til knap 6.700 personer. På samme tid havde Københavns Kommune en rekordstor tilflytning både i antal og i procent. Befolkningen steg nemlig med 115.000 personer og 22,4 procent.

”Københavnsområdet får bonussen, når vi har en stor nettofraflytning” siger Lollands jobcenterleder Per Bech Grønning.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Københavns Kommune.