Ringkøbing-Skjern Kommune er gået i gang med at skære ned på revalidering som et tilbud til ledige, der har nedsat arbejdsevne. I stedet vil kommunen fokusere på en kortere vej til beskæftigelse gennem behandling, virksomhedspraktik og kortere kurser. Det sker samtidig med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards efterlyser et “kvantespring” i uddannelserne, som han sagde til NB-Beskæftigelse i sidste uge.

“Jeg har ofte undret mig over, at så mange af uddannelsesmulighederne er truckkurser,” sagde Peter Hummelgaard. “Dem skal man ikke forklejne, for de har fået mange ud på arbejdsmarkedet, men i fremtiden er der brug for et kvantespring i kvalifikationerne.” Ringkøbing-Skjern er en af meget få kommuner, der indtil sidste år har satset meget på revalidering, men effekten af revalidering er for lille, siger kristendemokraten Kristian Andersen, der formand for Beskæftigelsesudvalget i kommunen. “Det, vi er blevet præsenteret for, er, at der er for mange, der ikke kommer i job, og da bliver man som politiker nysgerrig. Hvad skyldes det, og kan vi målrette det noget mere, så det bliver en tragt, der fører til beskæftigelse?” Der er mange der arbejder på industriarbejdspladser i kommunen og derfor også forholdsvis mange nedslidte, fortæller Kristian Andersen. “Jeg er egentlig stolt af, at vi er en af de kommuner, der har mange i revalidering, for det er jo et udtryk for, at vi meget gerne vil have folk i beskæftigelse, ” siger han. Den dyre revalidering Næsten 90 procent af revalideringen i Ringkøbing-Skjern sker gennem uddannelse. Et oplæg fra kommunens administration i marts viste, at 44 pct. af revalidenderne var selvforsørgende et halvt år efter, at de havde gjort deres uddannelse færdig i 2017. Det var et fald fra 49 pct. i 2016. I samme oplæg anbefalede administrationen, at der bliver skåret ned på revalideringen, da den er meget dyr for kommunen. Men det er ikke økonomien, der er afgørende, siger udvalgsformand Kristian Andersen. “Det er egentlig ikke en spareøvelse, men mere et spørgsmål om, hvordan vi løfter procentsatsen. Når tre til fem års uddannelse ikke giver beskæftigelse, så er vi på den forkerte vej. Vi er mødt med tal om, at 44 procent er i selvforsørgelse efter revalidering, og det er glædeligt, at de 44 procent er kommet i job, men måske var der også nogle af dem i revalidering, der skulle have kortere uddannelser og kurser for at komme den hurtigste vej til beskæftigelse.” Har halvdelen af revalidender i RAR Vestjylland På trods af en nedgang fra 2017 til 2018, står Ringkøbing-Skjern for knap halvdelen af revalideringen i RAR Vestjylland, der også omfatter kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Skive og Struer.

I tabellen kan man se, at der fra 2017 til 2018 var en nedgang fra 172 til 148 fuldtids-revalidender i Ringkøbing-Skjern. Det er en nedgang på 14 procentpoint. I et andet dokument til Beskæftigelsesudvalget foreslår kommunens administration, at tilgangen til revalidering skal falde til 10 om året mod 40 i 2019, en nedgang på tre fjerdedele.

Det skal understreges, at forslaget ikke er vedtaget politisk, men skal behandles på et kommende møde i Beskæftigelsesudvalget i Ringkøbing-Skjern. Beskæftigelseschef Kim Ulv Christensen siger til NB-Beskæftigelse, at kommunen bare gør det, loven foreskriver. “Vi skal være lidt skarpere på det internt; det er tanken bag. Vi laver en omlægning, hvor vi centrerer, hvor der kan bevilges revalidering. Det er en anderledes kultur, for vi har brugt revalidering meget, og det betyder store udgifter, men der er for mange situationer, hvor folk ikke har fået nok ud af det.” “Vi ville forvente en effekt på 60 procent. Det er ikke tilfredsstillende at ligge så lavt,” siger Kim Ulv Christensen og henviser til en selvforsørgelse på 40 procent efter uddannelses-revalidering 2017 og 2018.

Der er brug for politisk opbakning Selvom praksis allerede har ændret sig, lægger administrationen alligevel op til, at det er Beskæftigelsesudvalget, der skal vedtage den nye retning. Hvis det allerede ligger i loven, – hvorfor skal politikerne så nikke til det?

“Der har igennem en del år været et politisk ønske om at bruge revalidering rigtig meget. Det har ikke været et diktat, men en forventning,” siger Kim Ulv Christensen.

“Nu er der en lidt større velvilje for en kulturforandring, og det er vigtigt, at man politisk forstår, at vi lægger en lidt anden tilgang, for de vil også opleve borgere, der synes, det er for ringe, at de ikke kan få revalidering. Også fagbevægelsen har bakket meget op om at bruge revalidering og har været med til at præge udviklingen.”

På seneste møde i Beskæftigelsesudvalget den 27. maj nåede udvalget ikke at tage stilling til administrationens oplæg om nedgang i revalideringen, så det er stadig en åben debat, hvor meget revalidering skal prioriteres, understreger udvalgsformand Kristian Andersen over for NB-Beskæftigelse.

Kim Ulv Christensen tilføjer i en skriftlig kommentar:

“Vi vil ikke lukke revalideringen ned, men sikre, at de forløb vi sætter i gang, har en høj effekt. Om vi så reducerer antal revaliderings forløb med 30 pct. eller 60 pct. er ikke afgørende. Det vigtige er, at når vi tildeler revalidering, så kommer der noget ud af det for borgeren og for samfundet.”

Alle tabeller er fra notater udarbejdet af administrationen i Ringkøbing-Skjerns Kommune. De adskiller sig fra tal i en opgørelse, NB-Beskæftigelse har lavet over alle kommuner. Det skyldes dels, at der er tale om forskellige opgørelsesperioder, men også, at kommunen i tabel 6 alene tæller revaliderede, der har været i uddannelse.

Ringkøbing-Skjerns administrations notater kan findes her:

Referat af møde i Beskæftigelsesudvalget 25. marts, pkt. 5 om revalidering Notat om revalidering i Rinkøbing-Skjern kommune til møde i Beskæftigelsesudvalget 27. maj Notat om lovens kriterier for revalidering, til udvalgsmøde 27. maj Forslag til nedjustering af antal borgere på revalidering, til udvalgsmøde 27. maj