Beskæftigelsesminister vil have kvantespring i lediges kvalifikationer

(ARKIV) Peter Hummelgaard under præsentationen af den nye S-regering på Amalienborg i juni. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Der er brug for et kvantespring i de lediges kvalifikationer, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Han har længe undret sig over det ensidige fokus på korte kurser, siger han til NB-Beskæftigelse.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Ufaglærte skal i fremtiden have mulighed for at få længere kurser end blot fire-fem ugers kurser som truckfører eller fiskeskærer. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er klar til at ændre markant på de tilbud, som jobcentrene kan tilbyde de ledige.

Dermed imødekommer ministeren et ønske fra mange kommunalpolitikere. I Hjørring er formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget Thomas Klimek (S) glad for, at Peter Hummelgaard lægger vægt på uddannelse til ledige, – men de skal være længere end de korte virksomhedsrettede kurser.

“Vi skal tilbage til certificerede uddannelsesforløb. Vi kan godt tænke uddannelse ud over fem ugers fiskeskæreuddannelse,” siger Thomas Klimek som et eksempel på de korte kurser, som mange kommuner etablerer, når der er mangel på arbejdskraft i forskellige brancher.

Det ligger helt i tråd med Socialdemokratiets ønske om at uddanne mange flere ufaglærte arbejdsløse som faglærte.

“Jeg har ofte undret mig over, at så mange af uddannelsesmulighederne er truckkurser,” siger Peter Hummelgaard. “Dem skal man ikke forklejne, for de har fået mange ud på arbejdsmarkedet, men i fremtiden er der brug for et kvantespring i kvalifikationerne.”

Jobcentre må åbne kassen til uddannelse

Socialdemokratiet lovede under valgkampen at sætte ydelsen for ufaglærte op til 110 procent af dagpengesatsen, hvis de tager en faglært uddannelse. En anden mulighed for længere uddannelse er revalidering, som kun få kommuner gør brug af i større omfang. Det vil udvalgsformanden i Hjørring gerne bruge mere.

“Det er et af de redskaber, der virker rigtig godt, så det er oplagt at sætte endnu mere turbo på, og så må jobcentret åbne kassen,” siger Thomas Klimek. For flere års uddannelse til de ledige er dyrt, hvilket beskæftigelsesministeren også er klar over.

“Det er jo en anden diskussion, vi skal have i Folketinget” siger Peter Hummelgaard. “Men hvis vi mener det, må vi også betale for det.”

“Uddannelse et kernepunkt for KL,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg. Også han fokuserer på økonomien.

“Vi har en chance for at få nogle i arbejde, der er langt fra arbejdsmarkedet, hvis vi sætter mere opkvalificering i gang. Men det koster penge, og den forrige regering lavde jo nogle hårde besparelser på opkvalificering,” siger han.

Paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken

Beskæftigelsesministeren er i Information citeret for at sige, at der er brug for et paradigmeskifte i beskæftigelsespolitikken, hvor mere uddannelse til ledige indgår.

“Det er en vigtig fagøkonomisk debat. Vi kan ikke bilde os ind, at vi kan blive ved med at øge arbejdsudbuddet med de kendte redskaber som at sænke ydelserne og forringe dagpengene. Min melding er, at vi må have mere kvalificeret arbejdskraft og øge arbejdsudbuddet uden at forarme folk og uden at udhule flexicurity modellen.”

Hummelgaard henviser til, at bl.a. økonomerne Nina Smith og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har rejst den samme diskussion.

Opkvalificerings- og vækstreform

Socialdemokratiets fokus på mere uddannelse indgår i en strategisk plan om at skabe større produktivitet i danske virksomheder. Ifølge partiets vækstplan vil partiet fremlægge en opkvalificeringsreform, der skal sikre, at flere ufaglærte bliver faglærte. Det skal sammen med en vækstreform sikre en højere produktivitet og en bedre konkurrenceevne for danske virksomheder. Se mere i Vækst der Virker