Jerome Powell er formand for bestyrelsen i den amerikanske central bank, Federal Reserve også kaldet FED, har tirsdag annonceret årets anden rentesænkning. (Arkivfoto)

Jerome Powell er formand for bestyrelsen i den amerikanske central bank, Federal Reserve også kaldet FED, har tirsdag annonceret årets anden rentesænkning. (Arkivfoto) - Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

FAKTA: USA’s centralbank sænker renten trods gode tider

Den amerikanske centralbank fastlægger pengepolitikken i landet. Onsdag har den sænket renten.

Udgivet: 31/07/2019

Del artiklen:

For første gang siden 2008 har den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, sænket renten.

Renten er sænket med 25 basispoint til intervallet 2,00-2,25 procent, og det kan være et tegn på, at dårligere økonomiske tider er i vente.

Her kan du læse om centralbankens rolle og mulige årsager til rentesænkningen:

* Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne (inflationen) udvikler sig stabilt.

* Den kan sænke renten i et forsøg på at stimulere økonomien. Det kan eksempelvis være med til at øge forbruget og få gang i investeringerne.

* Det går forrygende for amerikansk økonomi. Men centralbanken er bange for, at opsvinget ikke vil fortsætte på grund af stigende økonomisk usikkerhed.

* Derfor er man kommet frem til, at gevinsten ved at sænke renten er større end risikoen ved at lade være.

* Usikkerheden skyldes blandt andet handelskonflikten mellem USA og Kina. Derudover er erhvervslivets investeringer dæmpet betydeligt, og boligmarkedet er begyndt at vise svaghedstegn.

* Når renten hæves igen, er det et tegn på, at økonomien er kommet tilstrækkeligt i omdrejninger og kan stå på egne ben.

* Hvis renten ikke hæves igen, er der risiko for overophedning af økonomien, blandt andet i form af bolig- og aktiebobler, der bliver pustet for højt op for lånte penge.

* Når den så bliver hævet, betyder det til gengæld, at det bliver dyrere at låne og investere, hvilket igen vil lægge en lille dæmper på økonomien.

Kilder: Ritzau, Reuters, AP og senioranalytiker ved Danske Bank Mikael Olai Milhøj.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]