Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Mens 240.000 flere er kommet i arbejde i de seneste seks år, er bruttoledigheden kun faldet med 60.000. Det skyldes ifølge vismandsrapporten om dansk økonomi, at arbejdsstyrken er udvidet med 170.000, og mere end halvdelen af jobbene er blevet besat af udenlandsk arbejdskraft og ældre, der arbejder længere.

Da den økonomiske krise var på sit højeste, var der 160.000 bruttoledige. Det er nu nede på 100.000. Det betyder groft sagt, at kun en fjerdedel af de nye job er blevet besat af arbejdsløse. Groft sagt, fordi det ikke er de samme, der er ledige hele tiden, men tallene viser, at det gennemsnitlige fald i ledighed svarer til en fjerdedel af stigningen i beskæftigelse.

60 procent af stigningen i beskæftigelsen siden 2013 tillægger vismændende de politiske reformer af efterløn og tilbagetrækningsalder og stigningen i den udenlandske arbejdskraft. 40 procent af stigningen er konjunkturnormalisering, – et udtryk for, at beskæftigelsesfrekvensen faldt på grund af krisen og nu er tilpasset en økonomi i vækst.

Stigning i arbejdsstyrken til 110.000 til 2025 med nuværende regler

Frem til 2025 vil arbejdsstyrken blive udvidet med endnu 110.000, fordi efterløns- og pensionsreformer langsomt slår mere igennem, og der fortsat kommer udenlandsk arbejdskraft til landet. Og det vel at mærke med de regler, der gælder nu, vurderer vismændene.

“Selvom der er ret stor efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft fra Norge og andre lande, så forventer vi, at det attraktive lønniveau i Danmark fortsat vil trække arbejdskraft hertil,” siger overvismand, professor Michael Svarer, der uddyber:

“I forhold til lande som Rumænien og Polen er der stadig en stor løngevinst ved for eksempel at tage et job som tømrer i Danmark.”

Fra begyndelsen af 2013 til marts 2019 er antallet af beskæftigede, udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark steget med ca. 100.000 personer. Størstedelen har bopæl i Danmark, mens ca. 15 pct. pendler fra lande uden for Danmark.

Se udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i denne grafik fra vismandsrapporten:

Nedenstående oversigt viser den forventede stigning i den strukturelle arbejdsstyrke på 110.000 fuldtidspersoner frem mod 2025. Her udgør stigninger i efterløns- og pensionsalderen og fortsat tilgang af udenlandsk arbejdskraft under de gældende regler stort set hele udvidelsen af arbejdsstyrken.

Usikkerhed om fuld effekt af senere folkepension

Vismændene understreger dog, at det ikke er “givet, at de aftalte stigninger i folkepensionsalderen vil vise sig lige så effektive som forventet.”

“Det skyldes, at man ikke har erfaringer med stigninger i folkepensionsalderen, og at der ikke nødvendigvis kan forventes samme effekt af senere folkepension ift. den senere efterløn, ” siger Michael Svarer.

“Ydelsen på folkepension er lavere end efterlønnen. Når vi skubber folkepensionen, kan mekanismen derfor godt være, at vi kommer til at se, at flere vælger at selvpensionere, når de er 65, selvom folkepensionsalderen er 66 år. De har måske opsparede midler og friværdi, de kan bruge.”

Folkepensionen blev første gang sat op med et halvt år 1. januar i år.