Analyse af Helle Schøler Kjæ[email protected]

Det kan blive småt med indflydelse for venstrefløjen på den brede del af beskæftigelsespolitikken, som blev fastlagt i førtidspension og fleksjobreformen i 2012 og med reformen af sygedagpengeområdet i 2013. Begge aftalerne er forligsbelagte, og det betyder, at de kun kan laves om, hvis der er enighed mellem de partier, der aftalte dem.

Både SF og De Radikale er med i de to forlig, mens Enhedslisten står uden for. De øvrige forligsparter er Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

“Formelt set kan vi ikke få noget ændret, for forligspartierne har givet hinanden vetoret, og så sidder Venstre og Liberal Alliance og blokerer” siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen. “Men vi forsøger at presse dem politisk på alle punkter, ikke mindst i forhold til  førtidspension og fleksjob, og sidste år endte de med at gå baglæns.”

I juni sidste år vedtog Folketinget med indstilling fra forligsparterne en ændring af reformen, der betød, at kommunerne ikke længere kan sende kontanthjælpsmodtagere i ressourceforløb, hvis det er “helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved

deltagelse i et ressourceforløb.”

Hjælp udefra skal presse forligsparter

Det var en samlet opposition – inklusiv Socialdemokratiet – der pressede på for ændringen af førtidspension og fleksjobreformen, men det var ikke sket uden hjælp udefra, siger Finn Sørensen.

“Hvis vi ikke havde haft en bred front af reformramte, fagforeninger og handicaporganisationer, så var det ikke sket.”

Han henviser til de mange enkelthistorier i pressen om syge mennesker i jobafklaring og virksomhedspraktik på ressourceforløb og Facebookgrupper som Jobcentrets Ofre som den hjælp udefra, der skulle til, for at også regeringspartierne mente, der skulle laves om i lovgivningen. Det er den samme dynamik, der skal til under en socialdemokratisk regering, for det er stadigvæk den samlede forligsgruppe, der skal vedtage ændringer i reformerne.

Finn Sørensen ærgrer sig over, at det pres udefra ikke er til at få øje på under valgkampen.

“Forudsætningen for at opnå resultater er, at man fortsætter presset i valgkampen. Og lige nu er der jo totalt dødt. Der er ingen, der diskuterer det her.”

Og så bliver der ikke lavet om på de forligsbundne aftaler.

“Jeg så helst, at Socialdemokratiet opsagde forliget inden valgdagen. Så ville SF følge med, og så kunne vi få et komfortabelt flertal til noget helt andet. Der må også være en grænse for, hvor lang tid man skal være bundet af et forlig. Det her har jo varet i seks år,” siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører Finn Sørensen.

Enhedslisten vil gøre det nemmere at komme på førtidspension og foreslår en hurtigere afklaring. Partiet støtter også kravet fra 64 faglige og handicaporganisationer om, at borgere med en arbejdsevne på under syv timer selv skal kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

SF: Mere dynamik i forhandlingerne

Siden en evaluering i foråret 2018 har reformen af førtidspension og fleksjob været til gennemsyn hos forligsparterne, hvor også SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge sidder med. Han siger om udsigten til en socialdemokratisk beskæftigelsesminister for bordenden:

“Jeg går ud fra, at der kommer en helt anden dynamik i forhandlingerne, i stedet for den dødemandshånd, Troels Lund Poulsen (V) har haft på det her. Som jeg hørte Mette Frederiksen på sidste kongres, så vil hun også være med til, at vi kan vise, at vi vil noget andet end de andre.”

Det var Mette Frederiksen, der som beskæftigelsesminister i en socialdemokratisk ledet regering, foreslog og fik vedtaget førtidspensions- og fleksjobreformen.  På Socialdemokratiets kongres i september sagde hun, at netop derfor har hun en særligt ansvar for at få rettet op på problemerne i reformen. Mette Frederiksen pegede på, at der er for langstrakte ressourceforløb, for dårlig klageadgang, og at nedslidte har for svært ved at få tilkendt førtidspension.

Kommuner i kort snor

Karsten Hønge er helt på linje med Mette Frederiksens udmelding.

“Overskriften for det, jeg har foreslået, er at borgerne skal stå stærkere over for systemet i stedet for at blive kostet rundt med helt lykkehjulsagtige, til den ene eller anden behandling, og hvor postnummer eller personnummer har betydning. Der skal være håndfaste rettigheder. Det er sådan et system, vi skal ind i. Der skal være en anden bund under de her mennesker.”

Han erkender dog, at det stadig er op til alle forligsparter, om de vil være med til de ændringer, som han eller Socialdemokratiet foreslår.

“Hvis det er umuligt at flytte de borgerlige, så skal kommunerne i kort snor, så de kan forstå, hvad loven går ud på,” siger Karsten Hønge.

Han giver dog kredit til både tidligere beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard og den nuværende Troels Lund Poulsen for at have forsøgt at forklare kommuner, hvad de skal gøre.

“Men det skal ske med en helt anden autoritet,” siger han.

Kontanthjælp og aktiv beskæftigelsesindsats er ikke forligsbelagt

Kontanthjælpsområdet er ikke forligsbelagt henover midten, og her kan venstrefløjen og De Radikale måske få indflydelse. Det viser sig i kampen om de lave ydelser med kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelse.

Enhedslisten, SF og De Radikale har alle truet med ikke at ville støtte Mette Frederiksen som statsminister, hvis der ikke sker noget med ydelserne.

De tre partier og Alternativet vil gøre op med det, de kalder fattigdomsydelserne. De bekymrer sig først og fremmest de mange børn, der vokser op i familier på de lave ydelser pga. kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelse. Mette Frederiksen (S) har dog for længst besluttet at lægge ydelsesproblematikken over i en kommission, og der er ikke afsat penge til et løft.

Dermed bliver det et spørgsmål om prioritering og styrkeforhold, om de borgerlige partier kan holde Socialdemokratiet fra at give sine støtter flere indrømmelser på kontanthjælpsydelserne, eller om det bliver på det område, Socialdemokratiet giver sig, når valget er overstået, og der skal skabes flertal for en socialdemokratisk regering.

Det var Venstre, DF, Liberal Alliance og De Konservative, der aftalte både integrationsydelsen til nyankomne flygtninge, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.

Regelforenklingen af loven om den aktive beskæftigelsesindsats (LAB)  er heller ikke forligsbelagt. Det betyder, at den kommende folketingssamling kan byde på forslag om ændringer af loven, der alene skal behandles i Folketinget.

Fakta: Børn i lavindkomstfamilier

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderede i en rapport i december, at 64.500 børn lever i fattigdom, og at antallet er støt stigende. Regeringen anerkender ikke fattigdomsbegrebet og er derfor uenig i tallene, som Socialdemokratiets måske kommende støttepartier ofte henviser til.