Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Med et nyt dataværktøj får jobcentre mulighed for at samkøre personfølsomme oplysninger om ledige for at vurdere, om de er i risiko for at blive langtidsledige. Alder, herkomst, sundhed, tidligere beskæftigelse og eventuelt frafald fra uddannelse indtastes i en algoritme, der kommer ud med en score for risikoen. Ifølge netmediet Version2 indgår også “spørgsmål af mere subjektiv karakter, for eksempel om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.”

Nu har kritik af dataværktøjet fået Datatilsynet til at vurdere profileringsværktøjet. Tilsynet skriver i en pressemeddelelse, at det kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler.

Samkøringen af de personfølsomme oplysninger er udviklet for at give jobcentrene mulighed for at vurdere, om arbejdsløse har brug for en ekstra indsats for at komme i arbejde, fordi de er i risiko for at blive langtidsledige.

Kommuner i pilotprojekt er skeptiske

Profileringsværktøjet har været afprøvet i 16 jobcentre og ikke med ubetinget succes, fremgår det af en evaluering af projektet fra konsulentfirmaet Mploy, der blandt andet skriver:

“Godt halvdelen af de deltagende jobcentre vurderer, at profilafklaringsværktøjet giver et godt grundlag for at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed.”

Mens op til halvdelen af jobcentrene altså ikke mener, værktøjet kan sige noget om risikoen for langtidsledighed, så kan det bruges til noget andet, fremgår det af evalueringen:

“Profilafklaringsværktøjet udgør ifølge 10 af de 16 deltagende jobcentre et godt redskab i

forberedelsen af samtalerne med borgeren, ligesom det kan udgøre et effektivt dialogværktøj i samtalerne.”

Datastyrelsen har sovet i timen

I sin pressemeddelse kritiserer Datatilsynet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) for ikke at have gjort opmærksom på den nye mulighed for at samkøre personfølsomme data i høringsrunden forud for vedtagelse af loven. Men beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger til Politiken, at loven ikke er ny.

Datatilsynet skriver:

“På grund af omfanget af det materiale, som STAR havde fremsendt til Datatilsynet i forbindelse med anmodningen om en udtalelse – ca. 1000 sider i alt – kontaktede Datatilsynet STAR for at bede styrelsen om at pege på de dele af lovforslaget mv., som angik behandling af personoplysninger. Datatilsynet forholdt sig herefter til det, som ifølge STAR angik behandling af personoplysninger.”

Heri indgik ikke den nye dataprofilering, skriver Datatilsynet, og direktør Cristina Angela Gulisano siger:

“Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at Datatilsynet ikke i første omgang blev gjort opmærksom på alle de relevante dele af lovforslaget – det er jo både i borgernes og de involverede myndigheders interesse, at vi får fanget det i tide, hvis der er noget i et lovforslag, der kan være i strid med de databeskyttelsesretlige regler. Derfor ser vi nu på lovforslaget og loven igen.”

Troels Lund Poulsen gør i Politiken opmærksom på, at Datatilsynet har haft rigelig tid til at opdage profileringsværktøjet, da det indgik i beskæftigelsesreformen i 2014.

“Det her burde være noget, man havde undersøgt tidligere, for det er ikke en ny problemstilling. Når det er sagt, må vi få endevendt, om der er en udfordring eller ej, og hvis der er, må vi gøre noget ved det,” siger Troels Lund Poulsen.

Databeskyttelsesforordningen GDPR blevet indført i 2018, og den stiller skærpede krav til profilering af borgere. Også STAR har meddelt, at styrelsen ønsker at medvirke til,  at Datatilsynet ser på reglen.

Aldrig set før

Ikke desto mindre er lektor Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Københavns Universitet, godt gammeldags vred og forarget over processen:

“Det er helt vildt, som de har kørt med Mørkelygten. Jeg kan ikke komme på noget eksempel, jeg har aldrig set det her før. Det er svært at finde ord,” siger hun til Fagbladet 3F.

Hun kritiserer, at hverken Datatilsyn eller de folkevalgte politikere har haft “en kinamands chance” for at være opmærksom på spørgsmålet, fordi detaljerne i, hvordan et såkaldt profileringsværktøj skulle udformes, er ‘gemt væk på side 212 i lovforslaget’.

“Det er kunstig intelligens, der vurderer din personlighed, bare fordi du bliver arbejdsløs. Er du doven? Er du konfliktsøgende? Man tager den her normalt menneskelig vurdering og overlader det til et computerprogram,” siger Hanne Marie Motzfeldt til Fagbladet 3F.

Advokat Catrine Søndergaard Byrne med speciale i persondata og ansættelsesret kritiserer også, at en så omfattende lover blevet vedtaget uden yderligere diskussion.

“Det er så indgribende et værktøj at tage i brug, at vi begynder at lave individuelle forudsigelser på baggrund af data og mønstre, og at man pludselig lovgiver om det på den her måde, er stærkt problematisk,” siger hun og påpeger, at en borger har ret til at få kunne få forklaring på, hvorfor der bliver truffet en given afgørelse.

“Vil en sagsbehandler her være i stand til at gennemskue og redegøre for, hvorfor en borger bliver vurderet til at være i høj risiko for at blive langtidsledig?” spørger hun.

“Det er ikke fordi, at det nødvendigvis er ulovligt, men hvis vi går ned ad den vej, skal vi være meget forsigtige med det og ikke vedtage det uden tilbundsgående undersøgelse eller dybdegående diskussion.”

I lovteksten bliver der gjort rede for, at profileringsværktøjet kan være i strid med forbuddet mod profilering på baggrund af automatiserede data i Databeskyttelsesforordningen – men fordi en sagsbehandler i sidste ende møder den ledige og rådgiver borgeren, så falder det efter STAR’s mening inden for lovens rammer.

Kilder: Netmediet Version2, Fagbladet 3F, Datatilsynet, Evaluering af projekt ”Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed”, Politiken.

Tilføjelser 16.5.22:30: I følgende sætning er der tilføjet årstal for indførslen af GDPR og bidrag fra STAR “Databeskyttelsesforordningen GDPR blevet indført i 2018, og den stiller skærpede krav til profilering af borgere. Også STAR har meddelt, at styrelsen ønsker at medvirke til,  at Datatilsynet ser på reglen.” / hsk