(ARKIV) Flre børnefamilier i økonomiske problemer, fortæller Kirkens Korshær. (

(ARKIV) Flre børnefamilier i økonomiske problemer, fortæller Kirkens Korshær. ( - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix)

Flere børnefamilier på overførselsindkomster får hjælp til mad

Kirkens Korshær oplever vækst i fattige børnefamilier og smører hver dag flere madpakker år for år, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Udgivet: 16/05/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Flere forældre henvender sig på Kirkens Korshærs væresteder og beder om hjælp til det helt basale. Mad og tøj til børnene.

“I begyndelsen smurte vi 15 madpakker om ugen, nu smører vi 15 om dagen,” siger Ingrid Flye, leder af Kirkens Korshærs tilbud til udsatte familier på Christianshavn i København.

De udsatte børnefamilier på overførselsindkomst har i stigende grad svært ved at få enderne til at mødes.

Madpakkerne er kun ét eksempel på en udvikling, medarbejderne i Kirkens Korshær oplever over hele landet.

“Fattigdommen rammer bredt nu, og det går stærkt. I dag er det næsten alle, der kommer hos os, der har problemer med økonomien – før var det ’kun’ nogle af dem,” fortæller Lene Højland Laursen, leder af Kirkens Korshærs tilbud til udsatte familier i Aalborg.

Og Kirkens Korshær er ikke alene. Ifølge formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, ser socialrådgiverne rundt om i Danmark samme udvikling.

“Vi ser flere, der har økonomiske problemer, også efterhånden folk, der ellers er velfungerende. De må vælge mellem at betale huslejen eller at kunne købe mad hele måneden,” fortæller han.

Da Kirkens Korshærs familiestøttende arbejde på Christianshavn i København i 2016 begyndte at uddele madpakker til fattige familier blev det til 1500 madpakker det år. I 2017 uddelte de 2500 madpakker. I 2018 kom tallet op på 2900 madpakker. Øgningen ser – ifølge leder Ingrid Flye – ud til at fortsætte også i 2019.

Kilde: Kirkens Korshær

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]