
(Arkiv) Ny huslejeforsikring tilbydes til beboere i alle boligformer. Ejerboliger, lejeboliger, hus og lejlighed. ( - Foto: Morten Stricker/Scanpix 2012)
Ny forsikring mod arbejdsløshed skal sikre huslejen
Dagpenge- og sygedagpengereformer skaber et nyt marked for forsikringsselskaberne. Nu tilbyder forsikringsselskabet Frie en forsikring, der kan bruges til huslejen ved arbejdsløshed.
Udgivet: 07/05/2019
forsikringsselskabet Frie en forsikring, der kan bruges til huslejen ved arbejdsløshed.
Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
En forsikring, der sørger for, at man kan “undgå at risikere at stå uden tag over hovedet”, hvis man bliver arbejdsløs i en kortere periode. Det lancerer forsikringsselskabet Frie i en pressemeddelelse. Man kan i forvejen tegne en lønforsikring i selskabet.
“Vi er det første forsikringsselskab nogensinde, der tilbyder en huslejeforsikring fra 1. maj 2019, hvis man bliver opsagt,” siger forsikringschef Ulrik Karlsen. Forsikringen kan tegnes fra 1. maj i år. Produktet skal “gøre hverdagen lidt nemmere for vores medlemmer og give økonomisk ro, hvis uheldet er ude, og man i en kort periode er arbejdsløs,” siger forsikringschefen.
Huslejeforsikringen kan tegnes for op til seks måneder med en dækning på 6.000 eller 10.000 kroner. Man kan få udbetalinger i maksimalt seks måneder, og derefter ophører forsikringen.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20










































