Analyse af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi

Det fremgik af kommentarerne efter dagens møde i Beskæftigelsesministeriet, at det ikke er blevet meget lettere af, at Socialdemokratiet ikke længere er med ved bordet. For selvom Venstre, DF og Radikale er enige om at forbedre seniorførtidspensionen, så er det svært at finde ud af hvordan. Derudover skal politikerne også sikre, at ordningen bliver brugt, og det har det mildest talt knebet med hidtil.

Der var kun 738 personer på seniorførtidspension i 2018, mens det forventede tal for 2020 var 8.000. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, betyder det, at otte gange færre end forventet vil være på seniorførtidspension i 2020. Så der er meget at løfte.

Den opgave, to partiformand, en beskæftigelsesminister og deres ordførere skal løse, er at forbedre seniorførtidspensionen så meget, at vælgerne tror på, at ordningen er tilgængelig for de nedslidte, – og beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg Petersen (RV) tilføjer så, at den også skal være en rettighed. Se interview her. Det skal med andre ord ikke være for indviklet.

En rettighed skal være gennemskuelig. Det er blevet tydeligt, efter at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen blev udfordret på sin differentierede pension til nedslidte. Hvem omfatter den? Hvem omfatter den ikke? Og hvad koster den reelt, hvis den skal være en rettighed?

Det er præcis de spørgsmål, som Venstre, DF og Radikale nu skal besvare i forhandlingerne om seniorførtidspensionen.

Efter mødet betonede den radikale formand Morten Østergaard, at ingen skal “falde igennem”. Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl sagde, at en forbedring af seniorførtidspensionen kræver modige valg. “Når det ikke er en ret, alle skal have, så skal nogen jo grænses ud,” sagde han til Ritzau.

I dag er der allerede nogle ret klare kriterier: Man skal have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, have arbejdet i 20-25 år, og sagen skal afgøres på baggrund af lægelige oplysninger. Det har dog ikke ført til det forventede antal tilkendelser, siden loven blev indført i 2014. Kun en femtedel har fået tilkendt seniorførtidspension ift. det forventede de første fem år af ordningen. Og ifølge Finansministeriets tal var der reelt altså kun en ottendedel af de forventede på pensionen sidste år. De flere, der fik tilkendt seniorførtidspension, må formodes at være gået på folkepension undervejs.

Fakta om økonomi:

Da loven blev vedtaget i 2011, forventede politikerne, at det i 2020 ville koste 250 millioner kroner om året at have 8.000 på seniorførtidspension. I det regnestykke indgår midler, der er sparet på efterløn, kontanthjælp og sygedagpenge. I beregningen indgår også, at 6.000 ville have fået førtidspension, hvis de ikke fik seniorførtidspension. Så udgiften dækker reelt 2.000 seniorførtidspensionister. Loven om seniorførtidspension trådte i kraft i 2014.

Tallene kommer fra svar fra Finansministeriet til Folketinget