Hvis man bor i et boligområde, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund- som her i Vollsmose - falder man ind under en af de otte indikatorer for, at man bor i et parallelsamfund.

Hvis man bor i et boligområde, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund- som her i Vollsmose - falder man ind under en af de otte indikatorer for, at man bor i et parallelsamfund. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Puljemidler til at bekæmpe parallelsamfund kan søges nu

Kulturen skal være med engagere og integrere beboerne i udsatte boligområder, derfor har regeringen afsat 20 mio. kroner over de næste fire år til puljen ’Kultur i udsatte boligområder’, og pengene kan søges nu og frem til 14. juni.

Udgivet: 03/04/2019

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Lene Vind, [email protected]

Puljen til kultur i udsatte boligområder bygger på erfaringerne fra projektet ’Kulturbroen’, der netop er uddelt og som noget nyt afprøvede, hvordan man kan støtte kulturprojekter i udsatte boligområder. DE otte projekter, som til sammen fik 3,7 mio. kroner, var samarbejdsprojekter mellem kulturinstitutioner og boligsociale aktører fordelt i hele landet. Det bliver også partnerskaber, som kan søge midler fra den nye pulje, som også kan søges til kulturprojekter rettet mod voksne, hvorimod kulturbroen var rettet mod børn og unge.

”I regeringen har vi sat os ambitiøse mål om at bekæmpe parallelsamfundene. Vi ønsker ikke, at der i Danmark findes befolkningsgrupper, der isolerer sig fra det øvrige samfund og lever efter helt andre værdier og normer.

En vej til at nå målene er at bringe langt mere kunst og kultur ind i de udsatte boligområder. Dét at møde og engagere sig i kulturprojekter er en rigtig god vej til at binde folk sammen på tværs af forskelligheder og skabe større engagement i det omgivende samfund,” siger kulturminister Mette Bock i forbindelse med lanceringen af den nye pulje.

Puljen ’Kultur i udsatte boligområder’ støtter projekter indenfor hele kulturområdet. Projekterne skal have fokus på deltagelse, engagement og integration i samfundet blandt beboere i udsatte boligområder og tage udgangspunkt i kulturelle aktiviteter, der bygger på værdier som demokrati, dialog og medborgerskab. Puljen kan søges af partnerskaber mellem kulturelle og boligsociale aktører frem til 14. juni.

På et senere tidspunkt, vil Kulturministeriet invitere alle potentielle ansøgere til en fælles camp i starten af maj om kultur i udsatte boligområder.

Læs her mere om, hvordan du søger midler fra puljen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]