(Arkiv) Unge kvinder fra indvandrerfamilier er mindre i job og uddannelse. Billedet her er fra Store Heddinge, hvor en gruppe flygtninge og indvandrere lærer dansk. (

(Arkiv) Unge kvinder fra indvandrerfamilier er mindre i job og uddannelse. Billedet her er fra Store Heddinge, hvor en gruppe flygtninge og indvandrere lærer dansk. ( - Foto: Ida Marie Odgaard /Ritzau Scanpix)

Unge kvinder fra indvandrerhjem er mindre på job og i skole

Nye tal peger på familiestruktur som årsag til, at yngre kvinder, der er efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, har mindre tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse

Udgivet: 05/03/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Uden for arbejdsmarkedet. Uden for uddannelsessystemet. Ikke en del af et forløb, der på anden måde er kompetencegivende.

Den beskrivelse passer i højere grad på kvinder, der er efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, end på kvinder med dansk oprindelse, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik er en oversigt over unge i alderen 16-29 år fordelt på folk med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere. Den viser, at 23 procent af de 25-årige ikke-vestlige efterkommerkvinder hverken er under uddannelse, i job eller anden kompetencegivende træning, mens det kun gælder godt 14 procent af de 25-årige kvinder med dansk oprindelse.

Det er første gang, Danmarks Statistik laver en opgørelse over NEET, der står for ”Not in Employment, Education or Training”. Alligevel viser de nye tal en tendens, man kender fra tidligere lignende statistikker, forklarer Torben Tranæs, der er forskningsdirektør hos Vive.

”Det billede, tallene viser, er velkendt, men siden 2013, hvor det begyndte at gå fremad med økonomien, er det også gået opad, og i løbet af opsvinget er gabet mellem

efterkommerne og danskerne blevet mindre,” siger Torben Tranæs og uddyber:

”Men det er stadig en unødig omkostning, hvis mange af de ikke-vestlige kvinder er uden for arbejdsmarkedet i længere tid, hvilket stadig gør sig gældende.”

Når de er i begyndelsen af 20’erne, ligger ikke-vestlige efterkommerkvinder ellers på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse, men flytter så i de kommende par år i højere grad over i NEET-gruppen, viser tallene. Det undrer ikke Marie Louise Schultz-Nielsen, der er seniorforsker hos Rockwool Fonden.

”Deres profil indtil 22-23 år ligner danskernes, men herefter ser man en stigning, som kan være udtryk for dimittend-ledighed, men også noget kulturelt omkring familiedannelse,” siger hun og fortsætter:

”Profilen mellem de forskellige herkomster er ikke overraskende, og i det øjeblik, du får børn, kan der være en periode, hvor du ikke er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Det kan være en forklaring på, hvorfor tallene ser sådan ud, men det er da klart et bekymringspunkt, at man har den forskel.”

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]