Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det var en virksomhedspraktik til afklaring af fleksjob, der betød, at Paul Sønnichsen senere fik afslag på seniorførtidspension. Her blev hans arbejdsevne vurderet til at ligge på 7½ time om ugen, fortæller han, og derfor ville kommunen ikke senere bevilge seniorførtidspension, da han ansøgte om den. Paul Sønnichsen er uenig i den måde, arbejdsevnen blev vurderet, men Ankestyrelsen gav kommunen ret.

Paul Sønnichsen blev i 2017 sygemeldt efter 46 år som landmand. Han er borger i Tønder Kommune. Det, han fortæller her, er hans side af sagen, og den har vi valgt at bringe ukommenteret. Vi har i en særskilt artikel bedt Tønder Kommune om at forholde sig til nogle principielle kritikpunkter, som en ekspert i socialret rejser om sagen.

Sagen er et af hverdagens eksempler på, hvorfor mange borgere mener, at seniorførtidspensionen ikke lever op til politikernes intention om, at den skal sikre nedslidte en nemmere vej til tidlig pensionisering end den normale førtidspension.

Frustration over ventetid og dårlig dialog

“Ventetiden er frustrerende,” siger Paul Sønnichsen i telefon fra hjemmet på Rømø, der ligger ud for den sydvestligste del af Jyllands kyst. Han taler om tiden mellem møder i rehabiliteringsteam og inden afgørelser. Lige nu venter han på en afgørelse fra kommunens pensionsteam om førtidspension.

Men det værste har dog været, at dem, der skal tage beslutningen om hans fremtid, ikke altid har villet lytte til hans egen vurdering af, hvad han kan og ikke kan.

Efter to måneders sygemelding startede Paul Sønnichsen i den første arbejdsprøvning, der varede i tre måneder.  Han ville gerne have et fleksjob, og derfor skulle det vurderes, hvor meget han kunne arbejde.

Afprøvningsvirksomheden skrev efterfølgende til kommunen, at Paul Sønnichsen kunne arbejde 28½ timer om ugen med en effektive arbejdstid på 7½ timer. Det tog jobcentret til efterretning, mens Sønnichsen var uenig, for han havde stort set været syg halvdelen af tiden. Han har selv lavet en opgørelse over, hvor meget han faktisk arbejdede.

“Jeg var der kun 2-3 dage om ugen og var syg resten af tiden. Min effektive arbejdstid var derfor reelt kun 2½-3 timer om ugen,” siger han.

Da Paul Sønnichsen senere søgte om seniorførtidspension, var det virksomhedens vurdering af hans arbejdsevne, der blev udslagsgivende for et afslag både hos kommunen og i ankenævnet.

En ny virksomhedspraktik viste senere en meget mindre arbejdsevne.

Et arbejdsliv i landbruget

300 malkekøer var der i på det sidste landbrug, hvor Paul Sønnichsen var driftsleder, men han har også arbejdet med en besætning på 600. De sidste ti år var han fodermester og driftsleder. Før det havde han et deltidslandbrug i 20 år og arbejdede samtidig som vikar for andre landmænd.

Paul Sønnichsen har arbejdet siden 1971 og havde i perioder selv et fuldtidslandbrug. Det har ikke altid været noget med en 37 timers arbejdsuge, men som regel meget mere. I 2017 var det slut. Et par måneder før han fyldte 62, blev han sygemeldt på fuld tid.

“Jeg blev sygemeldt med artrose, altså slidgigt og nedslidning kombineret med en arbejdsskade, jeg havde fået fem år før,” fortæller Paul Sønnichsen.

Inden sygemeldingen var han deltids-sygemeldt i tre uger og arbejdede 15 timer om ugen. I de sidste halvandet år havde han fået bevilget en personlig assistent, der hjalp ham med arbejdet i tolv timer om ugen. Han havde brug for aflastning til arme, skuldre og nakke, hvor gigten var blevet værre.

“Hvis man har artrose, er det kronisk, og det kan sætte sig i alle led. Det er nok fire år siden, det kom i fødderne. Problemet var at gå på hårdt underlag, så jeg har fået arbejdsstøvler med indlæg og fik også en §56, til når jeg var syg. Jeg har også gigt i hænder, albuer og nakke, og det sidste halve år har jeg haft nedsat bevægelighed og smerter i den ene skulder. Gigten i fødderne har også bredt sig til problemer med en achillessene.”

Hurtigere sagsbehandling, hvis kommunen lytter

Undervejs i sit afklaringsforløb ringede Paul Sønnichsen til Gigtforeningens telefonrådgivning, der rådede ham til at holde fast i hans egen vurdering af arbejdsevnen.

Rådgiverne i Gigtforeningen har forsøgt at lave et overblik over, hvad der får sagerne til at trække ud i kommunerne:

• De faktuelle oplysninger i sagerne bliver ikke brugt. Det kan være lægeerklæringer eller oplysninger fra borgeren, som jobcentret ikke tror på.
• Arbejdsprøvningen tager ikke altid de skånehensyn, der er behov for, når det drejer sig om gigtpatienter. At der ikke må være tunge løft eller vrid, og så skal der en ny arbejdsprøvning til.
• Der kan gå måneder, hvor der ikke sker noget. Hvor borgeren venter på svar eller på en ny arbejdsprøvning eller praktik.
• Borgerne føler sig ikke vejledt. Ofte bliver muligheder som fleksjob og seniorførtidspension slet ikke nævnt.

Alt det genkender Paul Sønnichsen fra sin sag.

Konstante smerter

Paul Sønnichsen har altid ondt på grund af gigten.

“Der var en kort periode i oktober 17 , hvor jeg havde det helt fint. Ellers har der været smerter.” I oktober 2017 havde han været sygemeldt i en måneds tid og var endnu ikke i arbejdsprøvning.

Derhjemme går det godt med at få tingene til at fungere.

“Jeg er gift med min kone, og vi har et hus, der ikke er særlig krævende med hensyn til arbejdsindsats,” fortæller Paul Sønnichsen.

Der var problemer med gigten længe inden sygemeldingen. På gangene i en stald er det betongulv, som de ansatte går på det meste af dagen, og det gik ud over gigten i fødderne. Da Paul Sønnichsen kunne mærke, at nu gik den ikke længere, tog han fat i sin fagforening og i kommunen. Han ville nemlig gerne fortsætte med at arbejde så meget, han kunne.

Indstillet til førtidspension

Fra november 2017 og frem til februar 2019 har Paul Sønnichsen været i to virksomhedspraktikker.

Den første virksomhed vurderede i februar 2018, at han kunne arbejde i 28 timer om ugen med 7½ timers effektiv arbejdstid. Efter den anden praktik konkluderede kommunens virksomhedskonsulent i december 2018, at hans effektive arbejdsevne var tre kvarter om ugen fordelt over to-tre dage med en arbejdstid på op til seks timer om ugen.

Paul Sønnichsen opgav ønsket om fleksjob allerede i januar under den første arbejdsprøvning. Efter afslag oå seniorførtidspension har han søgt almindelig førtidspension, som han blev indstillet til den 7. februar. Pensionsnævnet har tre måneder til at tage stilling til sagen.

Er det kommunens skyld, at det trækker ud?

“Ikke helt. Det er jo også min egen skyld, fordi jeg først gerne ville have fleksjob. Men det er svært helt at sige, om det havde været anderledes i dag, hvis jeg havde fået et fastholdelsesfleksjob fra starten på 10-15 timer. Status kunne måske have været den samme, fordi sygdommen har udviklet sig.”

Så forløbet som sådan kunne måske ikke have været anderledes. Men at der ikke blev lyttet til ham, – det gnaver stadigvæk.

Manglende dialog

“Jeg er stadigvæk utilfreds med, at de sidste år kørte frem med, at jeg kunne arbejde 7½ time effektivt, uden at der var nogen dialog. Det, jeg sagde, blev ikke anerkendt, men den nye arbejdsprøvning viste jo noget andet. At jeg ud af seks timer kun kunne arbejde effektivt i  tre kvarter om ugen.”

Paul Sønnichsen mødte til den anden arbejdsprøvning i en butik i to timer tre gange om ugen. Han fik i begge praktikforløb stillet en seng til rådighed. I den anden praktik holdt han pause i lidt over en time på hver vagt og arbejdede mellem en halv eller hel time. Det var lederen af butikken, der vurderede, at den effektive arbejdstid per mødedag svarede til et kvarter.

Selvom om han ikke selv er kommet i arbejde, så har Paul Sønnichsen holdt andre i arbejde, siger han.

“Jeg har holdt forholdsvis mange folk i gang, og jeg har protesteret og påpeget nogle ting temmelig mange gange. Flere gange har jeg været til møder med tre-fire-fem folk fra kommunen. Der er også flere, der har sagt, at det gav jo slet ingen mening at sende mig ud til det første sted og pakke små dingenoter på fem gram og lave håndværksmæssige ting. Nedslidt og med dårlig fysik. Jeg får jo hurtigt ondt det ene eller det andet sted.”

---

Her er Paul Sønnichsens overblik over jobafklaringsforløbet

August 2017: En måned inden sygemeldingen holder Paul Sønnichsen sammen med sin fagforening et møde med kommunens handicapkonsulent. Sønnichsen vil gerne blive på sin arbejdsplads i nogle færre timer, og handicapkonsulenten foreslår et fastholdelsesfleksjob.

September 2017: Paul Sønnichsen bliver sygemeldt på fuld tid og holder møde med en anden sagsbehandler, der ikke kender noget til fastholdelsesfleksjob.

Oktober 2017: Nyt møde med samme sagsbehandler, der foreslår, at han skal i arbejdsprøvning i en vikar- og arbejdsprøvningsvirksomhed i Tønder.

November 2017 – Februar 2018: Paul Sønnichsen er i første arbejdsprøvning. Skånehensyn må han selv sørge for, at der bliver taget hensyn til. Han får mulighed for at tage de nødvendige pauser og at skifte arbejdsfunktion, når han får ondt.

Januar 2018: Paul Sønnichsens læge mener nu, han skal stoppe med at arbejde, og derfor søger han seniorførtidspension. Det kan han, fordi der er under fem år, til han kan få folkepension som 67-årig, og han er nedslidt.

Februar 2018: Virksomheden skriver i sin rapport til kommunen, at Sønnichsen kan arbejde 28½ timer om ugen, og at den effektive arbejdstid er 7½ timer om ugen over fem dage, altså cirka halvanden time om dagen i fem dage om ugen. Selv har han registreret en effektiv arbejdstid på 2½-3 timer om ugen. “Den store forskel kom ved, at virksomheden sagde fem dage om ugen, selvom jeg ikke havde været der,” fortæller Paul Sønnichsen. “Det gør kommunen også, selvom jeg lagde en skriftlig opgørelse ved sagen. Det kommenterede de ikke.”

Februar 2018: Paul Sønnichsen ringer til Gigtforeningen, der råder ham til at holde fast på hans egen vurdering.

April 2018: Sygedagpengene ophører. I stedet får Paul Sønnichsen nu en ydelse, der svarer til ressourceforløbsydelse. Det er en indtægtsnedgang fra knap 19.000 til 11.500 kroner om måneden.

Maj 2018: Møde med rehabiliteringsteamet i kommunen, som indstiller ham til seniorførtidspension.

Juni 2018: Pensionsteamet sender ansøgningen tilbage til rehabiliteringsteamet for at få belyst sagen yderligere, da de ikke er enige i tildelingen af seniorførtidspension.

September 2018: Rehabiliteringsteamet indstiller nu til afslag på seniorførtidspension, selvom lægen i en ny lægeattest skriver, at Paul Sønnichsens sygdom er forværret. I stedet besluttes det, at han skal i en ny jobafklaring, denne gang i en privat virksomhed.

Oktober 2018: Rehabiliteringsteamet afviser seniorførtidspension med henvisning til arbejdsprøvningen, som viser, at han kan have en effektiv arbejdstid på 7½ timer om ugen. Ankestyrelsen kritiserer kommunen for ikke at have afgjort ansøgningen om seniorførtidspension inden for seks måneder, som loven kræver, men giver alligevel kommunen ret i afvisning. Der er gået otte måneder (fra januar til september) i stedet for de lovpligtige seks måneder.

November 2018: Pensionsteamet fastholder afslag på seniorførtidspension i en genbehandling, før sagen går til Ankestyrelsen, som Paul Sønnichsen har klaget til.

November – December 2018: Paul Sønnichsen kommer i ny jobafklaring i otte uger i en butik, hvor der af skånehensyn opstilles en seng, som han kan hvile sig i, når det gør for ondt i fødderne. Lægen fraråder arbejdsprøvning på grund af en forværring af gigten, men han bliver sendt afsted i tre gange to timer om ugen. Kommunens virksomhedskonsulent vurderer efter otte uger, at han effektivt kan arbejde et kvarter om dagen med en mødetid på to timer tre gange om ugen.

December 2018: Ankestyrelsen stadfæster kommunens afgørelse om nej til seniorførtidspension.

Januar 2019: Sagsbehandleren indstiller til rehabiliteringsteamet, at Paul Sønnichsen får tilkendt en førtidspension.

Februar 2019: Rehabiliteringsteamet indstiller Paul Sønnichsen til førtidspension.  Pensionsteamet har tre måneder til at tage stilling til sagen.

---

Fakta om slidgigt – artrose

Slidgigt – eller artrose – er en såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges. Det er en folkesygdom og den mest udbredte af de over 200 gigtsygdomme, der findes. Over 300.000 danskere har fået diagnosen slidgigt.

150.000 danskere er generet af smerter og har problemer med at gå eller bære.

Symptomerne på slidgigt kan være ledsmerter, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene. Alle led kan rammes af artrose, men følgende er hyppigst ramt: Tommelfinger, storetå, hofte, knæ.

Kilde: Gigtforeningen

Fakta om §56

Man kan få ‘en §56’ efter lov om sygedagpenge, hvis man har en kronisk sygdom og er syg i mere end ti dage om året.  Det betyder, at kommunen betaler for sygedage fra den første sygedage. Ellers skal arbejdsgiveren betale sygedagpenge de første 30 dage ved sygdom.

Kilde: Sygedagpengeloven

Fakta om personlig assistance

I henhold til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der “ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.”