
Se de enkelte kommuners udvikling i fleksjob fra 2015 til 2018
Antallet af borgere, der er visiteret til fleksjob, er steget fra godt 6.700 i 2015 til knap 9.500 i 2018. Det er en stigning på 40 procent. Der er stor forskel på kommunerne, som man kan se her
Udgivet: 29/01/2019
Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
Antallet af fleksjobbere stiger, og stort set alle kommuner er med. Stigningen på landsplan er på 40 procent fra 2015 til 2018, mens kommunerne svinger mellem et fald på 49 procent til en stigning på 339 procent.
Odder visiterede 43 borgere til fleksjob i 2018. Det var et fald til næsten halvdelen, fra 84 i 2015. Vordingborg havde i samme periode en stigning i antallet af fleksjob fra 18 til 79, altså en stigning på 339 procent.
Der er stor forskel på befolkningsunderlaget i kommunerne og på det niveau, de lå på i 2015. Derfor viser vi under den enkelte kommune både antal visiterede fleksjob i 2015 og 2018 og procentvis stigning eller fald.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19










































