Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kommunerne tilkendte i 2018 i alt over 12.400 førtidspensioner. I 2012, året før reformen af førtidspension og fleksjob, fik over 14.700 borgere tilkendt førtidspension. Det er en forskel på omkring 2.500, men herfra skal trækkes faldet i borgere under 40, der med reformen i princippet ikke længere skulle kunne modtage førtidspension.

Fra 2012 til 2018 faldt tilkendelserne til under 40-årige med knap 1.400 personer. Det betyder, at antallet af tilkendte førtidspensioner reelt er faldet med godt 1.000 personer.

Se tallene her:

Pukkel af langvarige kontanthjælpsmodtagere blandt årsager til stigningen

I den politiske aftale om reformen fra 2012 er det et succeskriterie, at antallet af førtidspensionister falder. Efter at reformen har virket i seks år må man konstatere, at det ikke er sket – endnu.

En del af arbejdet efter reformen har blandt andet været at få afklaret de mange borgere, der har været i kontanthjælpssystemet alt for længe.

Som man kan læse i denne artikel, er det netop en af Aabenraa Kommunes forklaringer på, at antallet af førtidspensionister er steget med mere end det dobbelte. I Favrskov Kommune er der ikke den samme stigning, og det tillægger kommunen blandt andet, at de ikke har haft en pukkel af langvarige kontanthjælpsmodtagere, der skulle ryddes op i.

S: Reformen giver mening uanset antal af førtidspensioner

Det var som bekendt en socialdemokratisk ledet regering, der sad for bordenden, da aftalen reformen om førtidspension og fleksjob blev indgået i 2012. Og arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) mener stadig, at reformen giver mening. Ikke mindst på grund af stigningen i fleksjob. Se særskilt artikel med tallene for fleksjob.

“Det synes jeg, den gør. Vi har fået rigtig mange flere i fleksjob, og ledighed blandt fleksjobbere er faldet fra 25 til 18 procent. Der er også ting, der ikke virker, og tidligere var de for hårde ude i kommunerne. De er ved at rette ind nu, og så skal vi også huske på, at dem, der skal have førtidspension, skal have det. Målet er at få dem med rest-arbejdsevne i arbejde, også på færre timer. Og fleksjobtallene viser, at det virker, selvom der bestemt er mange ting, der skal ændres.”

Forligspartierne bag reformen deltager i disse uger i temamøder med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om reformen, som skal munde ud i lovændringer. Om det bliver før eller efter et valg, tør Leif Lahn Jensen ikke spå om.

Også Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen er tilfreds med, at dem, der ” ikke kan arbejde og er uarbejdsdygtige, skal kunne få en førtidspension. Det har været intentionen hele tiden,” siger han til NB-Beskæftigelse. Så han er glad for, at der er flere, der har fået førtidspension.

“Men i takt med, at vi arbejder i længere tid, er der også flere, der på et tidspunkt vil få en førtidspension, fordi de ikke længere kan arbejde. Så vi kommer til at se tal, der bliver højere endnu,” siger Hans Andersen.

Han nævner også projektet ‘Flere skal med’ I og II, som stadig er i gang med at afklare, om langvarige kontanthjælpsmodtagere skal i ressourceforløb, på førtidspension eller i fleksjob.

“‘Fler skal med’ har jo afdækket, at der er en del borgere, som skal have tilkendt en førtidspension, og som desværre er blevet glemt i systemet, men som er berettiget til en førtidspension.”

Det var i dag ikke muligt at få en kommentar til tallene fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Kommentar fra beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) og sidste sætning i underrubrik er tilføjet efter udgivelse den 29.1.  /hsk