Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Folketinget førstebehandler i dag et lovforslag, der skal ændre Udlændinge- og Integrationsloven og gøre det betydeligt sværere for flygtninge at få permanent opholdstilladelse i Danmark.

“Det er plausibelt, at der bliver en lavere beskæftigelse for de flygtninge, som er i landet, og i den forstand svækker det beskæftigelsesintegration, men som jeg forstår det, er det også meningen, at der skal være mindre integration. Hvad det samlet set kommer til at betyde for de offentlige finanser, er mere uklart,” siger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd, VIVE, og økonomisk vismand.

“Mekanismen er, at virksomhederne vil få et svagere incitament til foretage den opkvalificering, der skal til, for at det bliver profitabelt at ansætte flygtninge.”

Til gengæld vil det nok ikke svække flygtningenes incitament til at tage arbejde, mener Torben Tranæs:

“Der er en del forskning, der tyder på, at de nedsatte integrationsydelser giver et meget stærkt incitament for flygtningene til at tage arbejde.”

I forhold til de offentlige udgifter kan det gå begge veje.

“Færre flygtninge i arbejder trækker nedad, men hvis det også betyder, at der vil være færrre flygtninge i landet, så trækker det den anden vej,” siger Torben Tranæs.

Organisationer og KL advarer imod loven

Både Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA, Dansk Socialrådgiverforening og Kommunernes Landsforening har advaret Folketinget om, at det vil gå ud over flygtningenes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, siger til Politiken:

“Kommunernes kerneopgave på integrationsområdet er at få flygtninge i selvforsørgelse via job eller ordinær uddannelse. Hvis midlertidigheden bliver betonet, som der er lagt op til i lovforslaget, vurderer vi, at det kan få konsekvenser for kommunernes muligheder for at lykkes med den opgave.”

Se lovforslaget her.