Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Antallet af ufaglærte med dansk baggrund falder, men samtidig er der en “markant” stigning i andelen af denne gruppe på langvarig offentlig forsørgelse, skriver Det Økonomiske Råds formandsskab i en rapport i dag. En af grundene kan være ændringer i forsørgelsessystemet, især udbygningen af fleksjobordningen nævner vismændene som en af flere forklaringer.

Fem procent af de ledige ufaglærte med dansk baggrund kom i fleksjob mellem 2000 og 2016. I samme periode steg antallet af førtidspensionister blandt de ufaglærte med dansk baggrund fra 13 procent i 2000 til 19 procent i 2016.

Hver femte af de ledige ufaglærte på langvarig offentlig forsørgelse med dansk baggrund var altså på førtidspension i 2016, mens hver tyvende var i fleksjob. De økonomiske vismænd skriver:

“Hvis ikke det var for fleksjobordningen, der blev indført kort før årtusindeskiftet, ville en del af gruppen sandsynligvis være fuldstændigt offentligt forsørget, mens andre ville være beskæftiget i deltidsjob eller uden forsørgelse.”

Indvandring og udflytning går lige op med flere job i servicefag

Det Økonomiske Råd opridser – ud over fleksjob –  to andre mulige grunde til, at gruppen af langvarigt forsørgede med dansk baggrund er steget så meget, men slår den mest omdiskuterede mulige årsag ned igen, nemlig de mange flere indvandrede ufaglærte og udflytning af arbejdspladser.

Selvom der er mindre efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft på grund af den teknologiske udvikling, udflytning af arbejdspladser og flere indvandrere og flygtninge på arbejdsmarkedet, så trækker to andre ting i modsat retning: Antallet af langvarigt forsørgede med dansk baggrund er faldet drastisk, og der er kommet langt flere ufaglærte job i servicefagene, hvor arbejdet er manuelt.

Vismændene mener derfor ikke, at det “entydigt [kan] konkluderes, om de ufaglærte med dansk baggrund har oplevet, at efterspørgslen på deres arbejdskraft er blevet reduceret eller øget.”

Den konklusion skal nok give politiske efterdønninger fra LO fagbevægelsen, der ofte slår til lyd for, at politikerne skal fokusere på de langtidsledige i stedet for at hente udenlandsk arbejdskraft til landet.

Den anden grund, som rapporten nævnet til, at gruppen af ufaglærte med dansk baggrund oftere er på langvarig forsørgelse, er gruppens sammensætning til at være en “mindre arbejdsparat gruppe.”

Vismændene skriver: “Såfremt denne gruppe af ufaglærte i gennemsnit har dårligere kompetencer, dårligere helbred og/eller flere sociale problemer, vil det være en bidragende forklaring til den stigende forsørgelsesgrad blandt de ufaglærte.”

Konklusionerne om gruppens karakteristika kan du finde i denne artikel: Ufaglærte har 8-9 gange så store odds for langvarig offentlig forsørgelse

Gruppen af langvarigt forsørgede ufaglærte med dansk baggrund defineres som personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80 procent af ugerne i de seneste fem år.