Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det er vært på Detektor Camilla Stampe (CS), der spørger, og Troels Lund Poulsen (TRP), der svarer:

“CS: Synes du, at man kan bruge den her rangliste til at tegne et billede af, om kommunerne er gode eller dårlige til at få folk i beskæftigelse eller uddannelse? 

TRP: Man kan bruge ranglisten til at sørge for at give et billede af, hvor mange der er på offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen er i forhold til, hvad man kunne forvente, og det synes jeg er en rigtig god måde at illustrere det på ved hjælp af ranglisten.

CS: Skulle du så have udtalt dig anderledes, da du sagde at man kunne bruge ranglisten her til at sige, hvem der er bedst og dårligst til at flytte deres egne borgere til arbejde eller uddannelse, som du bla siger på facebook og på ministeriets hjemmeside? 

TRP: Ja, – og som jeg har sagt mange andre steder, så har jeg jo også understreget, at det her, det er en bred vifte af initiativer, der – så jeg synes sådan set ikke, der er nogen forskel i det, jeg siger. Nu udbygger jeg det så til jer, og det tror jeg ikke gør den store forskel.”

Sådan lød det i slutningen af det traditionstro kritiske interview med den ansvarlige i den aktuelle Detektor sag. I dette tilfælde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der ikke var meget for at sige, at han tidligere havde sagt noget forkert om benchmarket. Gennem hele interviewet blev han dog ved med at sige, at det, listen viser, er hvor mange, der er på offentlige ydelser i forhold til det forventede, og han gentog ikke, at den viser, hvor mange der er kommet i arbejde eller uddannelse.

Troværdige eksperter skød ministerens første udlægning med 

To tunge eksperter slog i programmet fast, at man ikke kan bruge benchmarket fra Beskæftigelsesministeriet til at sige noget om, hvor mange modtagere af kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge, der er kommet i arbejde.

De to eksperter var fra Rockwoolfondens forskningsenhed og Det Nationale Forsnings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som har lavet den analyse om rammevilkårene for kommunerne, der ligger til grund for Beskæftigelsesministeriets benchmark.

De understregede, at man kan alene se, om antallet på overførselsindkomst i de tre grupper er faldet, men om de er kommet i arbejde, uddannelse eller på andre offentlige ydelser, – det siger ranglisten ikke noget om.

Det var ellers sådan, ministeren lagde det frem, da han præsenterede benchmarket på ministeriets hjemmeside og de sociale medier. Detektor bragte et klip fra 2. november, hvor Troels Lund Poulsen sagde om listen: “Her kan man se på, hvor dygtige landets kommuner er til at få folk i job eller i uddannelse.” Den udlægning blev videreformidlet i både DR’s TV-avis og på TV2, som der også blev vist klip fra i udsendelsen.

Konsekvenser for kommunerne

Detektor problematiserede også, at benchmarket ikke omfatter førtidspension, og at det derfor ikke fremgår, om nogle af dem, der er kommet væk fra offentlige ydelser i benchmarket, i stedet er kommet på førtidspension. Det gjorde VIVE i den analysen af rammevilkårene. NB-Økonomi har tidligere gennemgået, hvad det betyder for kommunernes placering.