Borgere på kontanthjælp og integrationsydelse har større risiko for sanktioner ved fravær i Lemvig end i andre kommuner. (

Borgere på kontanthjælp og integrationsydelse har større risiko for sanktioner ved fravær i Lemvig end i andre kommuner. ( - Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix)

Jobchef i Lemvig: Kontanthjælpsmodtagere får klar besked om konsekvenser ved fravær

Kontanthjælpsmodtagere i Lemvig Kommune får meget oftere sanktioner for ikke at stå til rådighed end kontanthjælpsmodtager i andre kommuner. "Vi gør det ordentligt", siger jobchef Frank Rud Jensen til NB-Beskæftigelse. 

Udgivet: 27/11/2018

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det er alligevel noget at ligge på 40 procent, når landsgennemsnittet er 15. Så stor en del af Lemvig Kommunes modtagere af kontanthjælp bliver trukket i ydelse, hvis de ikke møder op til samtale eller i aktivering.

Jobchef i kommunen Frank Rud Jensen er ikke ked af det høje tal. “Vi følger lovgivningen”, siger han. “Og vi har nogle politikere, der mener, at der skal gives sanktioner ved ugyldigt fravær. Men vi gør det ordenligt. Fra dag et får de at vide, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke møder op. Hvis du ikke aftaler det eller har en gyldig grund, så er det ligesom på det private arbejdsmarked.”

Det er både jobparate og aktiveringsparate kontanthjælpsmodtagere og flygtninge på integrationsydelse, der får sanktioner ved udeblivelse i Lemvig. Men der tages behørigt hensyn til de svageste borgere, der ikke møder op. “Vi møder op hos dem personligt, så det er en anden måde, vi informerer dem på,” fortæller Frank Rud Jensen.

Jobcentret i Lemvig har udarbejdet retningslinjer for sanktioner, så alle sagsbehandlere ved, hvad de skal gøre. De bliver skrevet om, når de nye sanktioner bliver vedtaget i Folketinget. Det sker for at sikre, at alle bliver behandlet ens.

Mariagerfjord kigger sanktionssystem igennem

I Mariagerfjord Kommune fik kun 3,8 procent på kontanthjælp sanktioner i 2017; i gennemsnit fik de 1,69 sanktioner. Her er arbejdsmarkedschef Michael Bredahl Tidemand opmærksom på niveauet.

“Vi kigger lige nu på sanktioneringssystemet for at se, om vi bruger det for lidt,” siger han til NB-Beskæftigelse. “Nogle gange skal vi jo heller ikke bruge det.”

Michael Bredahl Tidemand glæder sig til regelforenklingen, der kommer med de nye sanktioner. “Det har været besværligt og for bureaukratisk at arbejde med 80 forskellige måder at sanktionere på,” siger han. “Og vi vil også se på, hvilken virkning det har at give sanktioner.”

Lyngby-Taarbæk var den kommune, der sanktionerede mindst. Her fik 2,7 procent af borgerne på kontanthjælp en sanktion i 2017.

Rettelse 28.11. kl. 16:10: Vi skrev i går, at tallene fra 2017 omfattede både modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse. Det var en fejl. Derfor er integrationsydelse fjernet fra artiklen. Se opdateret kort for sanktioner til både modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse her

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]