Af Arne Ullum, [email protected]

Skævheden mellem kommunernes beskæftigelsestilskud fortsætter med at vokse og står til at sætte ny rekord i 2019. Her vil nogle kommuner få helt op til fire gange så meget i tilskud pr. ledig sammenlignet med de dårligst stillede kommuner. Det viser den seneste prognose fra KL, som NB-Økonomi har sammenlignet med antallet af ledige i kommunerne.

Det særlige finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er regeringens rådgiver om kommunal udligning, kom i februar måned med en klar advarsel om, at beskæftigelsestilskuddet ville udvikle sig stadig mere skævt.

“For det første er der i det nuværende beskæftigelsestilskud en skæv udviklingstendens, som ikke vurderes at stemme overens med intentionen med beskæftigelsestilskuddet, og som fremover vil blive forstærket,” hed det i den rapport, som skulle have dannet baggrund for en mindre reform af den kommunale udligning med virkning fra 2019.

Den stigende skævhed er derfor en logisk konsekvens af, at politikerne ikke kunne blive enige om en reform af udligningssystemet, og hvis man skal tro finansieringsudvalget, så vil skævhederne vokse i 2020, som med stor sikkerhed også vil blive styret af de nuværende regler.

Her er forklaringen

Forklaringen på den eskalerende skævhed i beskæftigelsestilskuddet skal findes helt tilbage til 2009, da det blev aftalt, at kommunerne skulle overtage ansvaret for beskæftigelsesindsatsen –  også for de forsikrede ledige.

For at finansiere den opgave, blev der indført et beskæftigelsestilskud, som grundlæggende betyder, at kommunerne får et tilskud til arbejdet, som samlet kompenserer alle kommuner under ét.

Men for at bevare incitamentet til at få ledige i job, så styres tilskuddet af, om en kommune er bedre eller dårligere end de andre kommuner i landsdelen til at få nedbragt arbejdsløsheden, fremgår det blandt andet af betænkning 1233 fra 2012, som indgående analyserer beskæftigelsestilskuddet.

Man valgte netop at lade kommunerne blive målt op mod de andre kommuner i landsdelen, fordi der i Danmark på det tidspunkt var store regionale forskelle på arbejdsløsheden. For at undgå for store udsving i tilskuddene, valgte man desuden en model, hvor de historiske udgifter vægter relativt tungt.

Konkret tager tilskuddet i 2019 udgangspunkt i kommunens tilskud fra 2017, som så igen var stærkt styret af tilskuddet fra 2013 og 2011, som endeligt tog udgangspunkt i det faktiske forbrug i 2010.

Den kæde giver – lidt firkantet sagt – en meget stor gevinst for kommuner, som har haft en markant bedre udvikling i arbejdsløsheden end de andre kommuner i landsdelen.

Omvendt betyder det, at en kommune som Aarhus i 2019 kun får omkring 56 procent af landsgennemsnittet i tilskud pr. bruttoledig, mens en kommune som Morsø får det dobbelte af landsgennemsnittet.

Vestjyske kommuner begynde at tabe

Mens en række kommuner blandt andet i Vestjylland i mange år har nydt godt af, at deres arbejdsløshed faldt hurtigere end de andre kommuner i landsdelen, så er mange af de kommuner nået ned på noget, som er tæt på den naturlige arbejdsløshed.

Da andre kommuner i landsdelen ofte stadig har en større arbejdsløshed og dermed muligheden for at sikre et fald, så oplever kommunerne med lav arbejdsløshed pludseligt, at de mister beskæftigelsestilskud, uden at deres udgifter falder.

Uenighed om det er hensigtsmæssigt

De kommuner, som er blevet ramt af beskætigelsestilskuddet har typisk haft et mindre fald i arbejdsløsheden end andre kommuner. Det er derfor en diskussion i den løbende diskussion om den kommunale udligning, i hvilket omfang enkelte kommuners tab er udtryk for en hensigtsmæssig straf for en dårlig beskæftigelsespolitik eller det er udtryk for et uhensigtsmæssigt system.

Det særlig finansieringsudvalg kom i februar måned med et forslag til en ændring af tilskuddet, så det blev en del af den normale kommunale udligning. Forslaget ville kun delvist have kompenseret kommunerne med tab på ordningen.