Af Arne Ullum, [email protected]

Aarhus Kommune risikerer at få en ny økonomisk bet, hvis det ikke lykkes kommunen at nedbringe antallet af ledige i takt med resten af kommunerne i Østjylland.

Hovedårsagen til kommunens økonomiske problemer er, at omkostningerne til ledige i 2019 forventes at være 281 millioner kroner højere end det beskæftigelsestilskud, som kommunen får fra staten, og som egentligt skulle dække alle omkostningerne.

Men allerede mens politikerne i Aarhus byråd i sensommeren kæmpede for at finde 281 millioner kroner for at dække det forventede tab på 2019-budgettet, så dumpede der en ny prognose ind fra KL, som viser at Aarhus kan se frem til yderligere at miste 32,4 millioner kroner i beskæftigelsestilskud i 2019. Og det er vel at mærke ovenpå den reduktion, som kom ved udmeldingen af kommunale tilskud i juni måned.

Økonomidirektør Peter Pedersen oplyser, at kommunen i sit budget har forudsat at tabet i 2019 og årene fremover bliver det samme som i 2018. På spørgmålet, om det ikke er en optimistisk vurdering i lyset af prognosen fra KL, siger Peter Pedersen.

“Det er det måske, det vil jeg ikke udelukke, men omvendt kan det ikke blive ved at gå den vej.”

Miseren i Aarhus skyldes to forhold ved beregningen af det særlige beskæftigelsestilskud.

Den vigtigste er, at beregningen af beskæftigelsestilskuddet straffer kommuner, som har haft en dårligere udvikling i arbejdsløsheden end de andre kommuner i landsdelen siden 2010. Det år er vigtigt, fordi Aarhus i 2010 stadig havde en relativ lav arbejdsløshed, mens omegnskommunerne meget hurtigt var blevet ramt af de massive afskedigelser i industrien i kølvandet på finanskrisen.

Det betød, at Aarhus Kommune i netop 2010 havde en historisk lav andel af de ledige i landsdel Østjylland på bare 35,1 procent, hvilket eksempelvis var næsten fem procent lavere end gennemsnittet for 2004 til 2013.

Aarhus har mange offentlige arbejdspladser, og blandt andet derfor blev kommunen først for alvor ramt af finanskrisen i de efterfølgende år, og på det tidspunkt begyndte det at gå fremad i omegnskommunerne. Dermed steg Aarhus’ andel af ledigheden i landsdelen fra det historisk lavpunkt i 2010 på 35,1 procent til 46,6 procent i 2018.

Den højere andel af ledigheden i landsdelen skyldes ikke kun, at kommunen fortsat har en højere ledighedsprocent end omegnskommunerne, det skyldes også at andelen af ledige i landsdelen styres af det nominelle antal dagpengemodtagere og ikke ledighedsprocenten.

Det giver en logisk fordel til kommuner med faldende folketal, mens Aarhus bliver straffet for en stigende befolkning i den arbejdsdygtige alder, som betyder et meget mindre fald i det nominelle antal ledige sammenlignet med faldet i arbejdsløshedsprocenten.

Ledighedsprocenten i Aarhus er således faldet fra 5.5 til 4,4 procentpoint svarende til 20 procent siden 2010, mens antallet af dagpengemodtagere kun er faldet omkring 600 personer svarende til otte procent. (Bemærk at ledighedsprocenten også indeholder ikke forsikrede ledige, og tallene skal derfor tages med et vist forbehold).

Uanset kommunens fokus på beskæftigelsesområdet, så er det et faktum, at kommunen har haft et væsentligt lavere fald i ledigheden også hvis man ser på ledighedsprocenten.

Mens de fleste kommuner i landsdelen har halveret deres ledighedsprocent siden 2010, så har Aarhus blot skåret 20 procent af ledighedsprocenten. Det betyder, at Aarhus i dag har en ledighedsprocent på 4,4 mens mange af nabokommunerne er undet tre procent.

Den vigtigste forklaring på det er ifølge Peter Pedersen, at kommunen som provinsens førende uddannelsesby har mange dimittendledige.

“Nyuddannede ledige bliver jo typisk boende i byen indtil de får job, og så flytter de måske til en anden by,” siger han.

Kan ikke fortsætte med at gå skævt

Aarhus Kommune har en tro på, at underskuddet på beskæftigelsesområdet vil stabiliere sig, ganske enkelt fordi de øvrige kommuner i landsdelen nu er nede på så lav en ledighed, at den ikke kan blive meget lavere. Derfor er udfordringen for Aarhus nu primært at få nedbragt arbejdsløshedsprocenten så meget, at kommunen kan få mindst lige så mange ud af ledighedskøen som væksten i arbejdsstyrken fylder ind i køen.

“Vi gør en rigtig stor indsats for at nedbringe antallet af ledige, og vi har også opprioriteret vores arbejde med det,” siger Peter Pedersen.