Over 12.000 flere er uden registreret indtægt

Antallet af borgere uden nogen registreret indtægt er steget med 12.300 til i alt 144.200 fra 2011 til 2017. En stigning på lidt over ni procent på seks år. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.  Se tallene for alle kommuner her.

Udgivet: 23/10/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected], og Helle Schøler Kjær, [email protected]

Borgere uden lønindkomst og offentlige ydelser kaldes af regeringen ‘selvforsørgende’. Antallet har især været stigende for de 50-59 årige (knap 8.000 flere) og de 20-29 årige (knap 3.000), mens de 30-49 årige har haft et mindre fald.

En trediedel flere mænd end kvinder uden registreret indtægt

Der er flere mænd end kvinder uden registreret indtægt, men antallet af

borgere uden registreret indtægt er steget lidt mere for kvinder end for mænd siden 2011.

I 2017 var 57.000 kvinder og 87.200 mænd selvforsørgende. Af den samlede stigning i antallet af selvforsørgede på knap 12.300 personer, udgjorde stigningen blandt kvinder 6.800 personer, mens stigningen blandt mænd udgjorde 5.500 personer.

Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvad mennesker uden registreret indtægt lever af. Beskæftigelsesministeriet har følgende bud:

1. Udøver selvstændig virksomhed, hvor der ikke udbetales lønindkomst til ejeren.

2. Afholder ferie for egen regning.

3. Modtager kompensationsydelse (dvs. afventer seniorjob).

4. Har uoplyst lønindkomst eller lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver, der

ikke beskattes i Danmark.

5. Alene har modtaget B-indkomst (honorarer eller freelance)

6. Modtager pensioner.

7. Er omfattet af sociale servicelove (pasning af syge, døende mv.) samt andre

mindre ydelsesområder.

8. Ernærer sig af formue/forsørges af ægtefælles indtægt.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]