Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

En række virksomheder er begyndt tilbyde flygtninge en højere løn, end loven foreskriver. Det sker for at få flere flygtninge ind i ordningen og for at fastholde en større andel i uddannelsen.

De nye høje lønninger er et markant signal fra erhvervslivet til regeringen, som i de kommende forhandlinger om finansloven vil møde et krav fra Dansk Folkeparti om at nedlægge IGU’en.

ISS lægger 10 kroner oven i timelønnen for at fastholde flygtninge i IGU, mens midtVask i Aarhus har valgt at ansætte flygtninge til almindelig ufaglært timeløn i 32 timer om ugen, hvis de selv sørger for at gå til dansk i deres fritid.

I Jammerbugt opfordrer kommunen direkte virksomhederne til at give IGU-eleverne en løn, der er højere end de ydelser, flygtningene kan få af kommunen.

“Vi spørger virksomhederne, om de ikke kunne ansætte dem på en løn, hvor de [flygtningene] ikke sætter penge til,” siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V). “Og det er der en del virksomheder, der gør. Vi gør det også selv i kommunen,” siger han. “Vi har haft en selvforsørgende, der fik en del mere end minimumslønnen.”

Forslag: Giv bonus til IGU-elever

Det er især enlige flygtninge med børn, som risikerer at gå ned i indtægt, hvis de starter på IGU med elevløn fremfor integrationsydelse. (se faktaboks i bunden af artiklen).

“Vi valgte fra starten at gå 10 kroner højere op end den anbefalede timeløn som incitament til at fastholde flygtningene i forløbet,” siger Rya Terney, der er leder af CSR og Jobudvikling i ISS. Virksomheden har planlagt IGU-forløb i samarbejde med 3F.

Rya Terney foreslår, at man i stedet for at honorere virksomheden med en bonus på 40.000 kroner efter et endt IGU-forløb, giver pengene til flygtningen, som har gennemført IGU’en.

Også virksomheder i Midtjylland forsøger at tiltrække og fastholde flygtninge i IGU-forløb ved at sætte lønnen lidt højere end overenskomsten, fortæller Michael Maagaard, der er Talent Manager i  servicevirksomheden midtVask.

midtVask har ikke villet bruge den regionale overenskomst, der er omkring 8.500 kroner om måneden for en lærling og dermed for en IGU’er, men har i stedet valgt at ansætte flygtninge på en ordinær ufaglært løn 32 timer om ugen.

Flygtninge vil gerne lære dansk

Det sker på den betingelse, at flygtningene selv lærer dansk i deres fritid, og det er ikke noget problem, siger Michael Maagaard.

“De er jo glade for og stolte over at have arbejde og tjene en god løn, så det er ikke noget problem med motivation. Udsigten er desuden, at opkvalificeringsperioden – uanset om det er IGU eller ordinær deltid –  fører til en faglært uddannelse som voksenelever med cirka 21.000 kroner om måneden og permanent selvforsørgelse.”

IGU-lønnen svarer til en elevløn for den erhvervsfaglige grunduddannelse, EGU, der er fastlagt i de enkelte overenskomster. For industriens overenskomst er lønnen cirka 10.500 kroner om måneden. Det er mindre end integrationsydelsen, hvis der er børn, fortæller Michael Maagaard.

Aarhus Kommune kender ikke til højere løn

I Aarhus Kommune kender centerchefen for Job & Integration Janus Hedemann ikke til virksomheder, der giver højere timeløn for at tiltrække flygtninge til IGU. “Hvis virksomhederne mener, at flygtningene kan udfylde et ordinært job, kan arbejdsgiveren jo lave en ordinær ansættelse i stedet for en IGU,” siger Hedemann til NB-Beskæftigelse.

“Vi får mange ud i job, fordi virksomheder kan se ideen. Desværre er det ofte overladt til arbejdsgiveren at finde ud af, hvordan de skal gøre, og det hjælper vi dem med.”

“Mange flygtninge har haft svært ved at knække koden til at komme i ordinært arbejde, og det kan IGU’en hjælpe dem med,” siger Janus Hedemann. “Tidligere har de været i virksomhedspraktik eller løntilskud, men med IGU’en er det et almindeligt ansættelsesforhold til elevlignende løn, og det forpligter både virksomheden og medarbejderen.”

Den gennemsnitlige løn for en IGU er cirka 10-12.000 kroner, bortset fra nogle offentlige job, hvor den er nede på 7-8.000 kroner om måneden.

“For langt de fleste flygtninge vil det være en klar forbedring ift. integrationsydelse, men der kan være situationer hvor niveauerne er tætte på hinanden,” siger job- og integrationschefen fra Arhus. “Men det at tjene sine egne penge, betyder meget. At man er på virksomheden og er ansat betyder, at man forventer mere af hinanden. Når virksomheden investerer i oplæring, vil den også gerne ansætte ham. Det gør noget i stedet for lange eller gentagne praktikforløb”

Frafald fra IGU

Mens frafaldet fra IGU i gennemsnit på landsplan ligger på knap 40 procent for mænd og 34 procent for kvinder, så er det lykkedes for både Jammerbugt og Aarhus Kommuner at fastholde betydeligt flere i IGU-forløb.

Aarhus Kommune har startet 72 IGU-forløb og har haft et frafald på 10, hvoraf fem er kommet i ordinær beskæftigelse, mens fem er kommet på offentlig forsørgelse. Aarhus når dermed op på siden dermed den meget mindre Jammerbugt Kommune, der også har startet 72 IGU-forløb siden 2015.

Jammerbugt startede 43 IGU-forløb inden for de første ni måneder, efter at ordningen trådte i kraft. Heraf faldt 21 fra. Det er pt. 43 i IGU-forløb. Otte er faldet fra inden for de seneste halvandet år, mest til job og uddannelse.

“Vi havde en, der var IGU på et plejehjem, og hun fik job. En anden er gået i gang med uddannelse, så det er jo lykkelige frafald,” siger borgmester Mogens Christen Gade fra Jammerbugt. Den første er netop blevet færdig med IGU i kommunen. Han har fået fast arbejde i virksomheden, hvor forløbet fandt sted.

I Aarhus er forvaltningen tilfreds med frafald på grund af arbejde. “Det anser vi klart som en succes, for formålet med IGU ordningen er at bringe borgerne videre imod enten fast arbejdsmarkedstilknytning eller uddannelse”, siger Janus Hedemann fra Job & Integration i Aarhus Kommune.

Flygtninge bliver sårbare, hvis de dropper IGU

ISS har haft et frafald på otte ud af 12 i IGU-forløbet i Kalundborg, og det ærgrer Rya Terney, – også selvom flygtningene har fået almindeligt arbejde.

“Det er vigtigt at få en uddannelse for at kunne fastholdes på arbejdsmarkedet i det lange løb,” siger Rya Terney. “Når der kommer  lavkonjunktur, så er flygtningene ikke konkurrencedygtige uden en uddannelse, og det skal vi forklare dem.”

For ISS handler det om at tiltrække tilstrækkelig arbejdskraft, og derfor arbejder virksomheden målrettet med at fastholde sine medarbejdere. Omkring halvdelen af medarbejderne i ISS har en baggrund, der ikke er dansk.

Også for de de syv midtjyske virksomheder er det ønsket om at tiltrække, uddanne og fastholde kvalificeret arbejdskraft, der har fået dem til at gå sammen. De syv er udover midtVask: Kamstrup, Wavin, Pressalit, Hospitalsenhed Midt, Grundfos og Systemfrugt.

__________________________________________________________________

FAKTA om IGU

• Integrationsgrunduddannelsen IGU blev aftalt i trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer i 2015.
• IGU er et to-årigt forløb, hvor flygtninge lærer at arbejde på en virksomhed og gennemgår 20 ugers skoleundervisning i dansk og erhvervsrettede kvalifikationer, der gør eleven klar til en erhvervsfaglig uddannelse.
• Under skoleophold får IGU-eleven integrationsydelse. På virksomheden får IGU-eleven en overenskomstmæssig elev- eller lærlingeløn.
• Målgruppen er flygtninge og familiesammenførte i alderen 18-40 år, der har boet i Danmark i under fem år.

Kilde: VEU-Center Øst og Øerne

FAKTA om integrationsydelse

• Forsørger, enlige: 11.993 kr.
• Forsørger, gift: 8.393 kr.
• Over 30 år og udeboende under 30 år: 5.997 kr.
• Hjemmeboende under 30 år: 2.584 kr.

Kilde: Københavns Kommune