Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på Integrationsbarometer.dk viser, at 43 procent af de flygtninge, der kom til Danmark for tre år siden, nu er i arbejde. Blandt mændene er 53 pct. i job, mens kun 18 procent af kvinderne er igang.

Integrationsministeren var selvsagt glad for tallene, og i Berlingske tog hun på regeringens vegne en stor del af æren.

“Hvis vi ser generationer tilbage – og det er ligegyldigt, om det er røde eller blå regeringer – er vi aldrig lykkedes med at få flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. Derfor er vi gået hårdt til værks, og vi kan se, at det virker”, sagde Inger Støjberg til avisen og henviste bl.a. til, at regeringen har halveret ydelserne og indført integrationsgrunduddannelsen (IGU).

Hun sagde videre: “Vi har et opsving i øjeblikket, men det kan efter min mening ikke forklare hele den markante fremgang, som vi ser over de seneste år,” og kaldte stigningen for et “kvantespring”.

NB-Beskæftigelse har bedt seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Marie Louise Schultz-Nielsen om at vurdere tallene. Hun forsker i flygtninges arbejdsmarkedstilknytning i Danmark og har bl.a. undersøgt, hvor mange flygtninge der var i job fra 1997 til 2011. Hun siger om de nye tal:

“Det er en meget stor fremgang, men det er svært at sige præcist, hvad det er, der spiller ind. Konjunkturerne betyder meget, og måske gør de politiske indsatser også, men det ved vi ikke med sikkerhed”. Se ministeriets tal i slutningen af artiklen.

Fra 2003 til 2008 var andelen af flygtninge i job stor

Det er ikke første gang i historien, at en stor andel af flygtningene har været i arbejde, fortæller Rockwool forskeren. En opgørelse fra 2017 viser et stort udsving fra 1997 til 2002, hvor godt en trediedel af flygtningene var i arbejde, til den næste fem-års periode fra 2003 til 2008, hvor 59 procent var i arbejde. Schultz-Nielsens tal dækker en mere begrænset aldersgruppe end ministeriets tal, og opgørelsesperioden kan variere med nogle måneder, men tallene viser en tydelig tendens.

“Man må formode, at der er flere flygtninge i den nye statistik, end der var dengang, men man kan ikke sige, at det er noget, der ikke er sket før”, siger Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om stigningen i flygtninge på arbejdsmarkedet. “Det har svinget meget over tid”.

I 2003-2008 kom der relativt få flygtninge. De største grupper kom fra Irak og fra Myanmar. Heller ikke de tal viser noget om årsagerne til, at så stor en procentdel kom i job. Dengang var konjunkturne gunstige som i dag, og de politiske tiltag bestod af starthjælp og afskaffelse af de facto status for flygtninge. I ministeriets tal fra i år kommer flygtningene især fra Syrien, Eritrea, Iran, Somalia og Afghanistan.

Rockwool-forskeren komplimenterer ministeriet for at have fremlagt en afgrænset undersøgelse af de senest ankomne flygtninge: “Det fine ved den her graf er, at den er gjort op efter et bestemt tids ophold i Danmark, i stedet for at være et gennemsnit af alle flygtninge, som påvirkes af antallet af nyankomne flygtninge. Men det siger ikke i sig selv noget om beskæftigelsesindsatsen.”

Gisninger om årsag og virkning

Marie Louise Schultz-Nielsen understreger, at alt andet end de nøgne tal er gisninger, for man skal analysere mere præcise data for at kunne fastslå, hvad der har virket ift. den store stigning i beskæftigelsen. Hendes bud på, hvorfor der er så meget færre kvinder i beskæftigelse er, at gruppen af flygtninge kvinder ofte er i den fødedygtige alder – og  “Danmark ligger i Norden, hvor der er den allerhøjeste erhvervsfrekvens for kvinder, og det skal de nok vænne sig til. Omvendt: hvis du virkelig skal have tallene op, så skal du også have fat i den gruppe”.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er ikke enig i, at man ikke kan sige noget om årsagerne til stigningen i tallene. I en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse siger ministeren om Rockwool forskerens vurdering:

“Det er min klare opfattelse, at den beskæftigelsesrettede integrationspolitik, regeringen fører, har haft en stor betydning for, at flere flygtninge nu er i arbejde. Det spiller selvfølgelig også positivt ind og er en del af forklaringen på de gode tal, at vi har et opsving i øjeblikket. Men det er i min optik bestemt ikke hele forklaringen på den fremgang, vi ser lige nu. Siden regeringen trådte til for tre år siden, har vi iværksat en række initiativer, der skal få flere flygtninge i beskæftigelse, og helt grundlæggende ser det ud til, at initiativer som den lave integrationsydelse, 225-timersreglen og integrationsgrunduddannelsen trækker i den rigtige retning.”

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets, september 2018