I et forslag til en opkvalificeringsreform skriver KL, at flere målgrupper skal have mulighed for jobrettet opkvalificering. I det forslag, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lagde frem i sidste uge, var der især fokuseret på forsikrede ledige, og der var også lidt til jobparate kontanthjælpsmodtagere, men ikke noget til aktivitetsparate, der er længere fra arbejdsmarkedet.

KL skriver i Pejlemærker for Jobrettet Opkvalificering blandt andet:

"(...) hvis vi skal opkvalificere den ledige arbejdsstyrke til både de rekrutteringsbehov, virksomhederne har lige nu, og til fremtidens arbejdsmarked, er der behov for at flere ledige end i dag får mulighed for et kompetenceløft. Og det kræver, at man fra statens side investerer bredt i opkvalificering til flere målgrupper så også de, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, får bedre muligheder for at få blivende kompetencer og komme i beskæftigelse."

Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse i KL, uddyber:

"Det rigtige fokus, der er på opkvalificering, bør være uafhængigt af ydelser, så der bliver skabt mere lige muligheder for alle ledige til at komme i betragtning. Det skal være en vurdering af den enkelte lediges behov, muligheder og forudsætninger, uanset ydelse," siger han.

"Vi synes - helt generelt - der er grund til meget eksplicit at få sagt, at med det stærke fokus på de nyledige, skal vi ikke glemme de udsatte borgere, der har behov for en tæt sammenhængende og kontinuerlig indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet."

"Derfor synes vi også, det er en god ide at tænke jobcentrene ind, så de kan være med til at vurdere, om det er det helt rigtige at opkvalificere, eller man skal sætte noget andet i gang."

KL vil med i forhandlingerne

Den pakke, som regeringen har lagt frem nu, er kun første skridt til en egentlig opkvalificeringsreform, som skal forhandles med arbejdsmarkedets parter til efteråret. Her ønsker KL at være med ved bordet som den fjerde forhandlingspart.

I et læserbrev undrer formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) sig over, "at regeringen i sit udspil ret konsekvent overser jobcentrenes afgørende rolle for at lykkes med ambitionen om at styrke opkvalificeringsindsatsen."

I udspillet mere end antyder regeringen, at kommunerne står i vejen for, at alle, der vil, også kan komme i gang med uddannelse, og derfor skal nogle af de ledige derfor have en ret til uddannelse.

I udspillet “Ledige skal løftes i krisen” står der blandt andet:

“Alle, der har brug for det, skal have adgang til uddannelse. Det må ikke stå og falde med, hvad jobcentret i sidste ende beslutter. Det skal være en rettighed for både den ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse.”

Den formulering er uheldig, lyder det fra KL.

"Vi vi synes, det var unødvendigt at beskrive rettigheden på en måde, så det kunne forstås, som at der er mistillid til jobcentrene," siger kontorchef Henrik Thomassen.

I stedet bør regeringen inddrage jobcentrene, som har mange års erfaring med en individuel tilgang til de arbejdsløse.

Flere penge til motivation

KL foreslår blandt andet, at regeringen skal sætte penge af til, at jobcentre og a-kasser skal motivere ledige til at gå i gang med uddannelse. I undersøgelser af, hvorfor så få voksne ufaglærte giver sig i kast med en faglært uddannelse, er det ofte lysten til at komme på skolebænken, der mangler.

I forslaget skriver KL blandt andet:

"Vi har i jobcentrene i de seneste år bevist, at vi bruger opkvalificeringsredskaberne klogt, rettet mod de umiddelbare arbejdsmarkedsbehov og mod fremtidens efterspørgsel. Vi ved, hvem der har brug for opkvalificering og til hvad, men de mange puljer og dertilhørende målgruppebegrænsninger udgør ikke desto mindre barrierer for at gøre det endnu bedre."

De fire pejlemærker for en opkvalificeringsreform skal ifølge KL være disse:

1. Der bør investeres i jobrettet opkvalificering og uddannelse

2. Der er brug for at styrke interessen for opkvalificering blandt de ledige

3. Der er brug for fleksibilitet i regler, puljer og ordninger

4. Der er brug for valide lokale prognoser på et omskifteligt arbejdsmarked

KL foreslår også i en afgrænset periode direkte refusion af udgifter til opkvalificering fra staten til kommunerne. Det gælder for eksempel for længere erhvervsrettede forløb, grundforløb, til en del af de brancherettede AMU-forløb til ufaglærte ledige, og jobrotation skal refunderes med 100 procent til kommunerne.

Der skal dispenseres fra ledighedsperioder og aldersgrupper, og endelig er der i en periode med og efter corona brug for at udarbejde meget præcise prognoser for efterspørgslen på arbejdskraft.

KL foreslår, at der afsættes midler til, at jobcentre og erhvervshuse sammen kan udarbejde prognoser for det lokale arbejdsmarked og omsætte dem til hurtige lokale indsatser.