Siden SVM-regeringen erklærede, at seniorpensionen skal være fortid til fordel for en 'Arne plus'-ordning, har forslaget mødt stor modstand.

Fire forligspartier i seniorpensionsordningen truer med at blokere for regeringens planer, og onsdag eftermiddag er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kaldt i åbent samråd af Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Her vil ministeren blandt andet afkræves svar på, hvordan regeringens ønskede sammenlægning af seniorpensionen og retten til tidlig pension forringer seniorpensionsordningen - både hvad angår ydelsens størrelse, samt hvornår pensionen kan tilkendes.

Regeringen vil sammenlægge Arne- og seniorpensionen til en samlet ordning, men det er en markant forringelse af muligheden for at gå tidligt på pension, lyder kritikken.

Det betyder blandt andet, at den nuværende seniorpension for de nedslidte halveres fra seks til tre år. Deres ydelse skæres også ned med 25.000 kroner årligt.

Området er forligsbelagt, og en række forligspartier afviser derfor umiddelbart at medvirke til en ændring.

"Vi er meget kritiske over for regeringens udspil, som dramatisk forringer seniorpensionen, der jo støtter slidte folk efter forudgående lægelig vurdering," siger De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, til Ritzau.

Også Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har slået fast, at partiet afviser regeringens reduktion af seniorpensionen.

Aftalen om seniorpension blev vedtaget i et forlig, som i dag omfatter Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Afskaffelse af seniorjobordning kan ramme 250.000

Onsdag vil beskæftigelsesministeren også blive bedt om at redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at afskaffe seniorjobordningen, der er en del af efterlønsordningen. Den blev indført som kompensation for forringelser af efterlønnen på foranledning af SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

Ordningen giver ledige seniorer, der mister dagpengeretten inden for fem år før efterlønsalderen, ret til et job til en overenskomstfastsat løn. Afskaffelse kan få betydning for de over 250.000 danskere, der betaler til efterløn, og som nu får forringet deres rettigheder i forbindelse med efterlønsordningen.

Fakta om seniorpensionen

· Seniorpensionen blev aftalt af VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale i 2019, og Socialdemokratiet meldte sig ind i forligskredsen, da partiet senere det år overtog regeringsmagten.

· Pensionen er for borgere, der efter 20-25 år på arbejdsmarkedet får konstateret permanent nedsat arbejdsevne. De kan med seniorpensionen forlade arbejdsmarkedet op til seks år før folkepensionsalderen på en ydelse, der svarer til førtidspension, små 20.000 kroner om måneden for enlige.

Ordningen har vist sig at være mere populær end ventet

· Da den blev aftalt i maj 2019, forventede partierne bag, at der ville være omkring 17.150 personer på ordningen i 2025.

· Men allerede i 2022 var mere end 23.000 danskere tilkendt pensionen, og om tre år forventes det nu, at antallet af seniorpensionister vil være steget til til 25.900.

· Det viser fremskrivninger af tilbagetrækningsordningerne, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sendt i et folketingssvar til Enhedslistens Pelle Dragsted og Victoria Velasquez i sidste uge.