Langtidsledigheden fortsætter med at falde. Alene fra september til oktober faldt antallet af langtidsledige personer med 11,2 procent svarende til 3.500 personer. Dermed er langtidsledigheden nu nede på 27.965 personer, viser nye tal fra STAR.

"Det er særdeles positivt for den enkelte, som har været et stykke væk fra arbejdsmarkedet i en periode. Det er samtidig positivt for økonomien som helhed, da det imødekommer visse af de kapacitetsudfordringer, som har præget den seneste tid med tiltagende meldinger om mangel på arbejdskraft," siger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Udover at det er godt for den enkelte, så er det også godt for de offentlige kasser, fordi langtidsledighed har en stor risiko for at udløse langvarig forsørgelse.

For de enkelte kommunekasser er regnestykket lidt mere kompleks. Umiddelbart sparer kommunerne mange penge, fordi de langtidsledige typisk kun udløser 20 procent refusion fra staten. Men i og med at staten modregner kommunernes samlede besparelse i bloktilskuddet, så taber de kommuner, som har et fald under landsgennemsnittet, men kommuner med et fald over landsgennemsnittet får en gevinst.

Antallet af langtidsledige ligger stadig cirka 3.500 over tiden lige før coronakrisen satte ind, men Jeppe Borre forventer at forbedringen vil fortsætte. Med blot en måneds fald mere i samme størrelsesorden som den seneste måned, så kan langtidsledigheden nå under niveauet fra før coronakrisen.

"Der bliver måned efter måned spist af langtidsledigheden, og det er en udvikling, som vi ser fortsætte. Det høje tryk på arbejdsmarkedet er foreløbig ikke dampet af, og vi forventer, at det vil sende endnu flere i arbejde. Også blandt dem, som i dag er langtidsledige. I oktober blev der slået mere end 33.000 nye stillinger op, hvilket er det højeste for en oktober nogensinde," siger han."

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hovedstaden hårdere ramt af langtidsledighed i forhold til før finanskrisen

Mens der ikke er noget klart geografisk mønster i faldet i langtidsledigheden den seneste måned, så er der et klart billede af, at hovedstadskommunerne har markant sværere ved at komme ned under niveauet før coronakrisen. Til gengæld er mange kommuner i provinsen allerede under niveauet fra før coronakrisen.

Det hænger givetvis sammen med, at produktionsvirksomhederne, som typisk ligger i provinsen, har klaret sig markant bedre under coronakrisen end serviceerhvervene, der er mere dominerende i byerne.