Ressourceforløbene skal bevares, men der skal laves om på en del, kunne man forstå på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der havde statistik med på både det, der virker, og det der ikke virker i de udskældte forløb.

Det er især fleksjobbene, der ifølge ministeren er den store succes. Beskæftigelsesministeriet havde til brug for samrådet opgjort det aktuelle antal til 81.000 i fleksjob, hvoraf 34.000 personer har under ti timer om ugen.

NB-Beskæftigelse kunne tirsdag fortælle, at der det sidste år har været en stigning på over tolv procent i nytildelinger af fleksjob.

For mange venter for længe Et af de store problemer i ressourceforløbene er, at der er ventetid på at komme igang. Beskæftigelsesministeren oplyste, at mens 80 procent indstilles til virksomhedspraktik, så er det kun 20 procent, der faktisk kommer i praktik i løbet af det første år i ressourceforløbet. “Ressourceforløb må ikke være meningsløst eller udsigtsløst,” sagde Peter Hummelgaard. “Man skal kunne komme værdigt ud af arbejdsmarkedet, og nåleøjet er nogle steder alt for lille.” Retskrav fra 64 organisationer kommer med i forhandlingerne Det var Alternativets Torsten Gejl, der havde indkaldt til samrådet. Han bad ministeren om at indkalde forligspartierne til forhandlinger med det samme, så der kan ske noget, men det afviste Peter Hummelgaard. Han vil først på tale med praktikerne i kommunerne, med borgere i systemet og med sammenslutningen VærdigReform, der foreslår retskrav til borgere i ressourceforløb. Det er blandt andet faglige organisationer og handicaporganisationer, der er med i VærdigReform, og Peter Hummelgaard har allerede holdt flere møder med dem. “Jeg kan ikke sige hvilke af forslagene, vi tager med, for det er alt for tidligt, men det er helt klart noget, der skal indgå i drøftelserne,” siger Peter Hummelgaard til NB-Beskæftigelse. Peter Hummelgaard vil ikke afvise, at der kan komme retskrav ind i lovgivningen, som VærdigReform foreslår, men han vil ikke lægge sig fast på noget, før han har talt med praktikerne og med forligskredsen. “Ellers går der for meget politik i det, der forhåbentlig kan blive nogle diskussioner og nogle aftaler om, hvordan vi får reformen til at arbejde bedre som det, der var hensigten.” Alternativet og Enhedslisten efterlyser penge, mens Nye Borgerlige vil udlicitere På samrådet tog kun én fra den borgerlige opposition ordet. Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører Lars Boje Mathiesen foreslog at udlitere beskæftigelsesindsatsen, så det ikke længere skal foregå i de kommunale jobcentre, som partiet ikke har tillid til. Han henviste bla. til en ændring af loven i 2018, hvori det står, at et ressourceforløb er relevant, hvis der er et udviklingsperspektiv. “Vores anke i Nye Borgelige er; hvor ligger den kompetance til at vurdere det? Ligger den hos de samme mennesker, hos det samme system, som har været en del af problematikken med at have en masse ressourceforløb, der ikke virkede? Så er det dybt problematisk. I vores optik skal det væk fra jobcentrene. Der bruges milliarder i jobcentrene, som kunne være brugt meget bedre.” Torsten Gejl fra Alternativet efter samrådet godt tilfreds. “Vi har jo en minister, der læner sig frem og svarer så godt, han kan på spørgsmålene. Og jeg tror på ham, når han siger, at han vil justere reformen, så de reformramte kommer ud af klemmen, ikke mindst fordi Mette Frederiksen har sagt, at det er en ambition for hende at rette op på det her. Så jeg synes, vi har en anden form, en minister der virker som om, han vil noget.” “Men det bekymrer mig, at han ikke ser ud til at ville have penge op. Der blev jo sparet 1,9 miliarder, da reformen blev gennemført, så vi har langt igen.” I Enhedslisten var begejstringen ikke så stor. “Foreløbig er det fine ord. Der er en større lydhørhed over for, at mennesker kommer i klemme, men der mangler penge,” siger Jette Gottlieb, der er Enhedslistens kommunalordfører og menigt medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg. Hun siger, at pengene skal hentes i de pågående forhandlinger mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi i 2020, hvor Enhedslisten vil have et velfærdsløft, der går ud over blot at dække den demografiske udvikling.