(Arkiv) Der mangler indvandrerkvinder i plejesektoren. Det understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Spørgsmålet er, hvordan der kan rekrutteres flere.

‘Det er vigtigt, at vores nye mål ikke bliver at skaffe nyttejob i stedet for ordinære jobR...

Der er kommunal begejstring over regeringens kovending i forhold til nyttejob. Nu skal de målrettes plejesektoren, hvor der mangler arbejdskraft. Men det er noget mere kompliceret, end statsminister Mette Frederiksen lod forstå. Vi har talt med ledere, der arbejder med målgruppen.
"Det er rigtig, rigtig godt, at man får de der fagunikke udtryk, når man er ude i en virksomhedsindsats, men det skal være sammen med helt almindelige sprogfærdigheder, så man kan gøre sig på basalt dansk," siger Thomas Elong, formand for erhvervs, beskæftigelses og turismeudvalget i Hillerød.

KL: ‘En lige lovlig hurtig løsning’ at skære i danskundervisning

KL vil gerne tale med regeringen om, hvordan arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere kan blive bedre til dansk, så de kan få arbejde. I Næstved og Hillerød har de gode ideer, der virker.
Regeringens forslag om at skære i danskundervisning vil ramme dem, der får mest ud af det ift. arbejde og integration, vurderer forsker v ved Københavns Universitet, Mette Foged.

Mindre danskundervisning til dem, der får mest ud af det

Regeringen foreslår, at nytilkomne udlændinge, der ikke kan læse og skrive, skal skæres i danskundervisningen. 'Det er lige præcis den gruppe, der i vores undersøgelse ser ud til at have størst gavn ud af det,' siger forsker ved Københavns Universitet.
(Arkiv) En udvikling af IGU (integrationsgrunduddannelse) kan være et godt alternativ til nyttejob, lyder det fra formand for Reformkommissionen, professor Nina Smith.

Kommissionsformand støtter forslag om udvidet IGU

Mange flere skal kunne komme ind på arbejdsmarkedet gennem en integrationsgrunduddannelse (IGU), lyder det fra professor Nina Smith. Det kan være et alternativ til nyttejob og skal også indeholde 'en hel masse' danskundervisning, foreslår hun.
Mattias Tesfaye (S) understregede på KL's Integrationstræf mandag, at det er vigtigt, at nytilkomne udlændinge lærer dansk, - selvom regeringen foreslår at skære på danskundervisning. Han er både udlændinge- og integrationsminister og vikarierende beskæftigelses- og ligestillingsminister, så derfor deltog Tesfaye på en skræm fra ministeriet.

Hvad mener Mattias Tesfaye egentlig?

Mandag sagde Mattias Tesfaye to forskellige ting. Mens han i Information bekræftede, at regeringen vil skære i nytilkomne udlændinges ret til at lære dansk, sagde han samme dag andetsteds, at nytilkomnes mulighed for at tage danskundervisning 'vil være det samme, som det er i dag.'
Kun udlændingepolitikken står nu tilbage i det, regeringen tidligere har præsenteret som et beskæftigelsestiltag, skriver redaktør af NB-Beskæftigelse, Helle Schøler Kjær. Billedet er fra pressemøde med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om blandt andet 37 timers arbejdspligt i nyttejob til indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Nye tal understreger, at regeringens forslag om nyttejob kun handler om udlændingepolitik

Mange kvinder med ikke-vestlig baggrund kan og vil arbejde eller uddanne sig, viser tal fra ni kommuner, som vi fortæller om i dag. Det understreger, at regeringens forslag om nyttejob ikke er beskæftigelsespolitik, skriver redaktør for NB-Beskæftigelse Helle Schøler Kjær i denne kommentar.
(Arkiv) Kvinder med ikke-vestlig baggrund kommer i job og uddannelse gennem et forløb for målgruppen i en lang række kommuner. Kvinderne på billedet deltog som arbejdsløse i et projekt i 2017, og her får de en indføring i kommunalvalget.

Ni kommuner har succes med at få job til langtidsledige kvinder med ikke-vestlig baggrund

Ud af 1.000 ikke-vestlige kvinder på kontanthjælpsydelser er 180 nu kommet i job eller uddannelsesforløb efter at have deltaget i et projekt i ni kommuner. Mange af dem har været længe i kontanthjælpssystemet. Se tallene her.
Både unge og ældre, aktivitets- og jobparate kvinder fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde eller uddannelse efter et projektforløb i jobcentret i Helsingør.

Opgør med nyttejob giver job til kvinder med ikke-vestlig baggrund

"Vi mødte kvinder, der havde været på offentlig forsørgelse i årtier. De havde mange drømme, men havde været i beskyttede nyttejob. Det gør vi op med nu. Vi skal ud i den rigtige verden," siger projektleder Nora Berisha om arbejdet med at få langvarigt ikke-vestlige kvinder i arbejde.

Stort fald i andel ikke-vestlige kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end tre år

Faldet i langtidsledige ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp er større end det generelle fald i andelen af kontanthjælpsmodtagere. Der er stor forskel på, om der er fald eller stigning i de enkelte kommuner. Find din kommune her
70 procent af flygtningene fra 2017 er i beskæftigelse, fortæller områdeleder i jobcentret i Helsingør, Lars Trap Olsen. Det er erfaringerne fra dengang, der nu succesfuldt bruges til at få langtidsledige ikke-vestlige kvinder i job.

Sådan får kommuner langtidsledige ikke-vestlige kvinder i arbejde

Helsingør og Hillerød har på to år fået de fleste af kommunernes ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp i arbejde. Læs her om indsatsen i de to kommuner- og om Roskilde, der har den samme tilgang til kvinderne som til andre ledige og også har resultater over gennemsnittet.
Kommunerne har svigtet de ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp, lyder det fra Lars Larsen, partner og konsulent ved LG Insight. Han mener dog ikke, at regeringens forslag om nyttejob giver mening.

“Nyttejob er et kæmpe tilbageskridt,” siger garvet beskæftigelseskonsulent

"Jeg håber, kommunerne trækker lidt på skuldrene ad nyttejob og fortsætter med den indsats, de har haft over for andre," siger Lars Larsen, partner og konsulent i rådgivningsfirmaet LG Insight. Han mener, der alene er tale om pligt og ikke kvalitet i regeringens udspil om 37 timers nyttejob til indvandrere.
(Arkiv) Danskundervisning er helt afgørende for indvandrere i aktivering, siger flere eksperter. Regeringen har dog ikke sat penge af til det i forslaget til 37 timers aktivering af kontanthjælpsmodtagere.

Eksperter: Danskundervisning er helt afgørende i 37 timers nyttejob

Mange timers danskundervisning giver bedre mulighed for arbejde til nye i Danmark, viser forskning. Men regeringen vil ikke lægge sig fast på, om indvandrere skal have to eller flere timers danskundervisning i forslaget om 37 timers aktivering.