37 timers aktivering af indvandrere

    (Arkiv) Radikale Venstre vil udfase efterlønnen frem mod 2030, men det er ikke realistisk at øge arbejdsudbuddet med 18.000 til den tid, lyder kritikken. Her er det Sofie Carsten Nielsen på partiets sommergruppemøde.

    Kritik: Radikales efterlønsregnskab går ikke op

    De Radikale vil øge beskæftigelsen med 18.000 i 2030 ved at afskaffe efterlønnen. Men faldet i personer på efterløn tyder på, at der ikke er så mange at tage af til den tid.
    (Arkiv) En spændt beskæftigelsesminister med den tidligere udlændinge- og integrationsministeren i hælene på vej til pressemøde om 37 timers arbejdspligt til indvandrere i september 2021. Siden da er det ikke lykkedes Peter Hummelgaard at få forslaget vedtaget.

    Det blev igen et nej til regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt

    Enhedslisten afviste i forhandlingerne om kontanthjælpsydelser at erstatte 225-timersreglen med 37 timers aktiveringspligt til indvandrere. Regeringen har heller ikke muligheder for en aftale til højre i salen, da blå blok afviste forslaget i januar.
    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) (tv. i billedet) fik ikke forslaget om 37 timers arbejdspligt til indvandrere med i aftalen om arbejdsudbud fredag, selvom de ændrede grundlæggende på indholdet i forslaget.

    Analyse af 37 timers arbejdspligt: Regeringen ændrer indholdet

    Det vakte en vis opstandelse, da NB-Beskæftigelse tirsdag skrev, at regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt i nyttejob for indvandrere er 'faldet'. Regeringens seneste forslag er dog væsensforskelligt fra det oprindelige forslag, viser vores analyse.
    (Arkiv) Der er brug for flere hænder på plejehjemmene. Se her, hvordan regeringen nu vil have indvandrere i arbejde der, hvor der er brug for arbejdskraften - i stedet for i nyttejob uden udsigt til arbejde.

    Fakta: Læs nyt forslag til 37 timers arbejdspligt fra regeringen

    Under forhandlingerne om arbejdsudbud i sidste uge fremlagde regeringen ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger flere forslag til 37-timers arbejdspligt for indvandrere. Læs her et af forslagene.
    (Arkiv) Så glade var udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, da de i september fremlagde forslaget om 37 timers arbejdspligt i nyttejob til indvandrere. Nu er forslaget faldet. Det kan ikke samle flertal i Folketinget.

    37 timers arbejdspligt i nyttejob for indvandrere kan ikke samle flertal

    Radikale og Dansk Folkeparti sagde i forhandlinger i Finansministeriet nej til regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt til indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Da den øvrige blå blok og Enhedslisten også har afvist forslaget, er der ikke flertal for det.
    (Arkiv) Finansminister Nicolai Wammen sidder for bordenden i forhandlinger om flere delaftaler, der skal give et større arbejdsudbud på mindst 10.500 personer.

    Her er beskæftigelseselementerne i forhandlingerne i Finansministeriet

    Lavere dagpengesats for nyuddannede efter tre måneder og højere for andre ledige. Afskaffelse af fradrag i pension og 37 timers arbejdspligt for en bestemt gruppe indvandrere. Det er, hvad der pt. ligger i en delaftale under forhandlinger i Finansministeriet. Aftale ventes snarest.
    "Vi går på to ben. Vi bruger Folketingets model og vores egen model," siger Anders Winnerskjold (S), der er nyvalgt rådmand for social- og beskæftigelse i Aarhus Kommune.

    Kommune afsætter millioner til nyttejob i plejehjem og daginstitutioner

    Op mod 1.000 på langvarig kontanthjælp i Aarhus får i de kommende to år mulighed for at få job og uddannelse gennem fokuseret indsats med nyttejob. Det har et politisk flertal i byrådet besluttet, og nu arbejder forvaltningen på det konkrete forslag.
    (Arkiv) Der mangler indvandrerkvinder i plejesektoren. Det understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Spørgsmålet er, hvordan der kan rekrutteres flere.

    ‘Det er vigtigt, at vores nye mål ikke bliver at skaffe nyttejob i stedet for ordinære jobR...

    Der er kommunal begejstring over regeringens kovending i forhold til nyttejob. Nu skal de målrettes plejesektoren, hvor der mangler arbejdskraft. Men det er noget mere kompliceret, end statsminister Mette Frederiksen lod forstå. Vi har talt med ledere, der arbejder med målgruppen.
    Mattias Tesfaye (S) understregede på KL's Integrationstræf mandag, at det er vigtigt, at nytilkomne udlændinge lærer dansk, - selvom regeringen foreslår at skære på danskundervisning. Han er både udlændinge- og integrationsminister og vikarierende beskæftigelses- og ligestillingsminister, så derfor deltog Tesfaye på en skræm fra ministeriet.

    Hvad mener Mattias Tesfaye egentlig?

    Mandag sagde Mattias Tesfaye to forskellige ting. Mens han i Information bekræftede, at regeringen vil skære i nytilkomne udlændinges ret til at lære dansk, sagde han samme dag andetsteds, at nytilkomnes mulighed for at tage danskundervisning 'vil være det samme, som det er i dag.'
    Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister, har præsenteret et udspil om 20.000 nyttejob til 200 mio. kroner pr. år, men de regner kun med at få 250 i arbejde, hvilket vil give en stykpris på to mio. kr. for at få én i arbejde.

    Nye tal: Hummelgaards nyttejob kan slet ikke matche eksisterende indsatser

    Regeringens forslag til nyttejob dumper med et brag, hvis man sammenligner effekten med et projekt, som allerede kører i 15 kommuner. Det koster cirka to mio. at få en indvandrer i job via nyttejob, mens det i de kommunale projekter kun koster en brøkdel.
    Kun udlændingepolitikken står nu tilbage i det, regeringen tidligere har præsenteret som et beskæftigelsestiltag, skriver redaktør af NB-Beskæftigelse, Helle Schøler Kjær. Billedet er fra pressemøde med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard om blandt andet 37 timers arbejdspligt i nyttejob til indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

    Nye tal understreger, at regeringens forslag om nyttejob kun handler om udlændingepolitik

    Mange kvinder med ikke-vestlig baggrund kan og vil arbejde eller uddanne sig, viser tal fra ni kommuner, som vi fortæller om i dag. Det understreger, at regeringens forslag om nyttejob ikke er beskæftigelsespolitik, skriver redaktør for NB-Beskæftigelse Helle Schøler Kjær i denne kommentar.
    (Arkiv) Kvinder med ikke-vestlig baggrund kommer i job og uddannelse gennem et forløb for målgruppen i en lang række kommuner. Kvinderne på billedet deltog som arbejdsløse i et projekt i 2017, og her får de en indføring i kommunalvalget.

    Ni kommuner har succes med at få job til langtidsledige kvinder med ikke-vestlig baggrund

    Ud af 1.000 ikke-vestlige kvinder på kontanthjælpsydelser er 180 nu kommet i job eller uddannelsesforløb efter at have deltaget i et projekt i ni kommuner. Mange af dem har været længe i kontanthjælpssystemet. Se tallene her.