Økonomiprofessor: Milliardbesparelser på jobcentre er et farligt eksperiment
Del artiklen:
Økonomiprofessor Michael Rosholm kalder regeringens kommende besparelser på tre milliarder kroner på jobcentrene for et stort eksperiment, som i sidste ende kan blive rigtig dyrt. - Foto: Pressefoto
Økonomiprofessor Michael Rosholm advarer om regeringens bebudede besparelser på beskæftigelsesområdet, som i sidste ende kan vise sig at blive rigtig dyrt, mener han.
“Man kan ikke fjerne tre milliarder fra den aktive beskæftigelsesindsats, uden at det får betydning for borgerne. Og for arbejdsudbuddet.”
Sådan sagde KL’s formand Martin Damm (V) i sin åbningstale på KL’s kommunaløkonomiske forum for nylig.
Han mener ligefrem, at den nye SVM-regering gambler, når de vil skære så massivt i den indsats, som får mennesker ind på arbejdsmarkedet.
“En stigning på en procent i den strukturelle ledighed koster otte milliarder. Så det kan bliverigtig dyrt at spare tre milliarder kroner.”
Udsagnet stammer fra finansminister Nicolai Wammen (S), som i et svar til Finansudvalget i 2020 tager udgangspunkt i en tommelfingerregel om, at hver person, der går fra ledighed til fuldtidsbeskæftigelse, giver en forbedring af den offentlige saldo med 325.000 kroner.
Ud fra denne tommelfingerregel vil en varig reduktion af beskæftigelsen på 25.000 personer svarende til en procent af den aktuelle lønmodtagerbeskæftigelse indebære en forringelse af den offentlige saldo med godt otte milliarder kroner.
De potentielle konsekvenser for den strukturelle ledighed og de offentlige finanser er årsagen til, at også økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm er alvorlig bekymret over de kommende milliardbesparelser på jobcentrene.
Han er enig i, at regningen løber op i omkring otte milliarder kroner, hvis den strukturelle ledighed stiger med blot et procentpoint. Derfor kalder han også regeringens kommende besparelser på tre milliarder kroner for et stort eksperiment, som i sidste ende kan blive rigtig dyrt.
Han er enig i, at regningen løber op i omkring otte milliarder kroner, hvis den strukturelle ledighed stiger med blot et procentpoint.
“Risikoen er, at regeringen ufrivilligt kommer til at påvirke den strukturelle ledighed, og det vil potentielt have store konsekvenser,” siger Michael Rosholm til NB-Beskæftigelse.
Økonomer skelner mellem den faktiske ledighed, som svinger op og ned med konjunkturerne og den strukturelle ledighed, som er en betegnelse for det ledighedsniveau, der er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling over flere år.
“Det er også derfor, at det er et eksperiment, som regeringen har gang i. I virkeligheden kender vi først konsekvenserne af de her besparelser om 5-10 år.”
“Men indtil vi ved, hvor de kommende besparelser skal findes, så har jeg i det hele taget svært ved at se, at det kan lade sig gøre at finde så mange penge på indsatsen,” siger Michael Rosholm
