Det henligger stadig i mørke, hvordan regeringen vil nå sin målsætning om at spare tre milliarder kroner på kommunernes beskæftigelsesindsats inden 2030. Men det er nu fremme i lyset, at der inden da skal gennemføres besparelser på jobcentrene for knap 800 millioner kroner.
Regeringen vil senere på måneden fremsætte et lovforslag, der, når det er vedtaget, skal være med til at finansiere tidlig pension, den såkaldte Arne-pension. Det bekræfter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Heri fremgår det, at Venstre og Moderaterne har valgt at tilslutte sig den aftalte finansiering af anden og sidste delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det forventes derfor at have gyldighed fra den 22. marts.
Arne-forligskredsens aftale fra i sommer skal samlet set sikre området en besparelse på omkring 1,1 milliarder kroner. Oprindeligt skulle besparelserne i år løbe op i 344 millioner kroner. Men først fik valget og siden regeringsdannelsen lovforslaget skubbet så langt frem i tiden, at besparelsen for ’23 i stedet vil lyde på 269 millioner kroner. Altså 75 millioner mindre end forventet.
Havde været klogt at skille skæg fra snot
Det ændrer dog ikke ved, at Peter Rahbæk Juel (S), ærgrer sig over, at besparelserne gennemføres nu. Formanden for KL’s udvalg for arbejdsmarked og borgerservice havde hellere set, at besparelserne var sammentænkt med regeringens egne ambitioner om en nytænkning af beskæftigelsesområdet.
“Det svarer jo til, at hvis der er en, der skal bære en stor byrde, så starter man lige med at give ham et par store lammere. Bagefter træder man ham så over fingrene,” siger Peter Rahbæk Juel til NB-Beskæftigelse.
Han mener, at det er stik imod regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at man ønsker at skabe en ny beskæftigelsespolitik og give frihed til kommunerne.
“Det havde været klogt at skille skæg fra snot og lave en samlet proces i stedet for at gennemføre den her rå besparelse. Vi tror også på, at vi sammen kan lave et bedre og billigere beskæftigelsessystem. Men man kan ikke høste, før man har sået,” konstaterer Peter Rahbæk Juel.
Han mener, at det handler om at komme ud af den detailstyrede, procesorienterede beskæftigelsespolitik, som hviler på 30.000 siders lovgivning.
“Hos KL vil vi gerne være med til at gentænkte beskæftigelsesområdet fra bunden. Man kan ikke blive ved med at lappe på det nuværende system. Vi er nødt til at starte forfra, og det er sådan set også det, jeg læser i regeringsgrundlaget. Men hver gang man foretager en besparelse, så slører det for den meget vigtige diskussion. Så bliver det et spørgsmål om at reducere en ramme i stedet for at skabe en ny beskæftigelsespolitik,” mener Peter Rahbæk Juel.
“Det her med at tage pengene upfront, det er simpelthen kontraproduktivt,” tilføjer han.
KL har en pointe
SF er blandt de forligspartier, som stod bag Arne-pensionen. Og SFs beskæftigelsesordfører Karsten Hønge forstår Peter Rahbæk Juels kritik. Det til trods står Hønge fortsat på mål for besparelserne.
“KL har en pointe i, at man ikke kan adskille tingene. Derfor kan jeg godt forstå ønsket om, at besparelserne skal sammentænkes. Det er jo den samme grød, vi går rundt om. Men alligevel kan vi ikke udskyde det, for vi har en aftale om finansieringen,” siger Karsten Hønge til NB-Beskæftigelse.
