Det er velkendt, at sagsbehandlere generelt arbejder under stort pres. Senest har en aktindsigt igen vist sagens alvor. Ifølge en arbejdsmarkedsforsker er det uundgåeligt, at stress og pres hos sagsbehandlerne får negative konsekvenser for deres klienter.
En jungle af bureaukrati, masser af kontrol, mistro og store sagsbunker har længe ført til voldsom stress blandt de ansatte på jobcentrene. Det gjorde kun ondt værre, at sagsbehandlerne i valgkampen måtte lægge øre til heftig kritik. Beskydningen kom fra flere sider af det politiske spektrum.
I Hillerød har handicapteamets personale så travlt, at de glemmer aftaler. Ofte har de for lidt tid til at følge op på sager og handleplaner, og de møder jævnligt op på forkerte adresser. Efter et besøg i august vurderede Arbejdstilsynet, at arbejdspresset i Hillerød var så voldsomt, at de ansatte er i stor risiko for at få stress og andre sygdomme.
Arbejdet med børn og familier var hverken sikkerheds- eller sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det fremgår af en aktindsigt, som NB-Beskæftigelse har nærlæst.
Situationen er resultatet af stadig flere og mere komplekse sager, der forventes afgjort i et accelererende tempo. Ved tilsynets besøg var der 358 igangværende sager fordelt på 10 medarbejdere. Det svarer stort set til 36 sager per sagsbehandler. Det var for mange, erkender Anja Hededal, afdelingschef for Familier og Sundhed i Hillerød Kommune.
Hun forklarer det høje antal sager per ansat med, at handicapteamet har været ramt af flere opsigelser.
“Vi har bedt politikerne om flere ressourcer, og det har vi fået her fra januar, hvor vi har ansat flere sagsbehandlere. Generelt er det et meget krævende område”, siger Anja Hededal til NB-Beskæftigelse.
Men sagsbehandlerne i Hillerød står langtfra alene med stort arbejdspres. Sidste år besøgte Arbejdstilsynet 34 jobcentre. I 16 af tilfældene måtte tilsynet løfte sin pegefinger. Oftest på grund af kritisabelt arbejdsmiljø. Syv gange var der tale om et egentligt påbud, og i tre af de tilfælde påbud om at rette op på for ringe psykisk arbejdsmiljø.
Rammer også borgerne
Stressede sagsbehandlere er i sig selv en ulykkelig situation. Den meget kedelige sidegevinst er, at de det hele handler om, centrenes arbejdsløse klienter, får dårligere rådgivning og service, når sagsbehandlerne er stressede. Så kan de ikke behandle alle sager ordentligt, fastslår Thomas Bredgaard, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
“Hvis personalet mangler tid og overskud, får borgerne dårligere sagsbehandling, og der vil være risiko for flere fejl.”
Ifølge Thomas Bredgaard er det dokumenteret, at sagsbehandlingens kvalitet stiger, hvis den enkelte ansatte har færre sager på sit bord.
I september viste en undersøgelse fra Arbejdstilsynet, at socialrådgiverne udgør den næstmest stressede faggruppe. 41,5 procent af socialrådgiverne svarer ’altid’ eller ’ofte’, når de bliver spurgt, om de løser alle deres arbejdsopgaver. Omvendt svarer 36,9 procent, at de ’altid’ eller ’ofte’ er bagud med arbejdet.
Thomas Bredgaard mener, at valgkampens overvejende negative politiske bedømmelser af jobcentrenes indsats, kan gøre det sværere at rekruttere nye medarbejdere.
“Det var med til at tale jobbet ned. Godt nok skyder man efter jobcentrene og ikke direkte efter sagsbehandlerne, men det kan være svært at skelne. På den måde får man demotiverede medarbejdere, som forlader centrene, i stedet for at udvikle en professionalisme ved at få borgere i arbejde,” mener han.
I Hillerød mærker Anja Hededal, at det er vanskeligt at fastholde medarbejdere. Hun mener, at det er en udfordring på landsplan, at der mange steder er stor udskiftning blandt sagsbehandlere.
“Mange nyuddannede får efter meget kort tids ansættelse ansvaret for meget krævende sager. Det gør, at der er en stor udskiftning. Og det gør det vanskeligt at rekruttere medarbejdere”, siger Anja Hededal, og fastslår:
“Det kan være et hårdt område for en nyuddannet.”
