(Arkiv) Merete Andersen-Nielsen og Jytte Quist bruger hver dag deres tro på, at borgere i ressourceforløb kan komme i nogle timers arbejde. Det lykkes ofte, men det er ligeså vigtigt for dem at stoppe praktikker, når der ikke er udsigt til bare få timers lønnet arbejde. - Foto: Frederiksberg Kommune
Podcast: Kom med ind i situationer, hvor en jobformidler og en koordinerende sagsbehandler sammen med en borger erkender, at der ikke er udsigt til bare få timer på det ordinære arbejdsmarked. Hvornår troen på jobchancen bliver for meget for udsatte i ressourceforløb.
Det er helt konkrete ting, der kan få jobformidler Merete Andersen-Nielsen til at erkende, at en ledig i ressourceforløb, som hun arbejder med, ikke har udsigt til at få bare få timers lønnet beskæftigelse.
Det kan være afhængighed af en enkelt kollega på arbejdspladsen, frygten for at opsøge en leder, eller det kan være arbejdsgiveren, der måske gerne vil hjælpe, men ikke kan se nogen mening i at betale for blot få timer for lige præcis den persons arbejdskraft.
“Hvornår er det så, at man må lade være med at tro på jobchancen, og man ikke går for langt,” spørger Merete Andersen-Nielsen.
“Det er jo os som fagpersoner, der skal tage os af borgeren, uanset om det er til job eller på førtidspension,” siger koordinerende sagsbehandler Jytte Quist.
De er to af flere medarbejdere, der arbejder med ledige i ressourceforløb i Frederiksberg Kommune og har begge deltaget i flerårige forløb om troen på borgerens jobchance – og dens begrænsning – som blev ledet af forskere fra Væksthusets Forskningscenter.
Lyt til en halv time med Merete Andersen-Nielsen og Jytte Quist i denne podcast.
