NB-Beskæftigelse har bedt Ankestyrelsen forholde sig til et principielt spørgsmål om udbetaling af bonus, der uberettiget kan være trukket i flekslønstilskud. Styrelsen afviser at svare, fordi det drejer sig om en konkret sag, men bekræfter indirekte uklarhed i afgørelsen.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Ankestyrelsen stadfæstede den 16. november Billund Kommunes afgørelse om, at fleksjobbere på ny ordning skal trækkes i fleksløntilskud, når de får bonus fra en stor virksomhed i kommunen. Styrelsen forklarer dog ikke i afgørelsen, hvorfor beslutningen på et afgørende punkt faldt ud til kommunens fordel.
NB-Beskæftigelse har derfor stillet en række spørgsmål til Ankestyrelsen om bonus til fleksjobbere, men det er ikke lykkedes at få styrelsen til at svare på spørgsmålene.
En bonus kan enten udbetales som en løn eller en gave. Hvis bonussen er en del af lønnen, skal kommunen modregne bonussen i det fleksløntilskud, der hver måned udbetales til fleksjobberen.
Her er der dog en undtagelse, da det kan indgå i vurderingen, om bonussen er opnået på grund af en individuel eller en fælles arbejdsindsats. Ankestyrelsen fortæller dog ikke i brevet til klageren, om undtagelsen har været behandlet i afgørelsen, kun at den findes. Ankestyrelsen skriver:
“I det tilfælde, hvor bonussen er afhængig af den personlige arbejdsindsats, vil den skulle indgå i beregningen, da der vil være tale om en lønindtægt.”
Med andre ord: Hvis bonussen er afhængig af en fælles arbejdsindsats, skal den ikke indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Så selvom det altså i Ankestyrelsens brev til klageren fremgår, at det kan være afgørende, om det er en fælles eller personlig arbejdsindsats, der gør udslaget for, om bonussen skal modregnes i det offentlige tilskud, så indgår fremgår det ikke af brevet til klageren, om Ankestyrelsen har behandlet undtagelsen.
Styrelsen skriver, at virksomhedens udbetaling af bonus ‘sker på baggrund af indsats,’ som har ført til virksomhedens resultat for 2021, og henviser derudover til virksomhedens PMP (Performance Management Program) i regnskabet for 2021.
Men i virksomhedens regnskab kan man heller ikke læse, om der er tale om personlige eller fælles mål for arbejdsindsatsen. En hurtig søgning på nettet viser, at målprogrammet for virksomheden er præsenteret sådan i regnskabsåret 2021:
“Programmet er tilrettelagt, så de mål, der sættes for medarbejdernes præstationer på tværs af hele organisationen, har en direkte sammenhæng med virksomhedens kort- og langsigtede ambitioner. Medarbejdernes bonus opgøres og udbetales på baggrund af opnåelsen af de definerede mål.”
Dermed er den eneste oplysning om grundlaget for udbetalingen af bonus det, som Frede Pedersen har fortalt. Han er talsmand for fleksjobberen, der har klaget, og har arbejdet på virksomheden i mange år. Frede Pedersen oplyser ifølge Ankestyrelsen, at der ikke er tale om en individuel beregning, men har oplyst følgende:
“Du påpeger i klagen, at det er samme beløb eller det samme beregningsgrundlag (procentsats) udbetalt til alle, og at det ikke er tale om en individuel bonus.”
‘Skriv en god afgørelse’
Ankestyrelsen registrerer altså oplysningen fra Frede Pedersen, men tager den ikke med i begrundelsen for afgørelsen og ser heller ikke ud til at have undersøgt lønstrukturen på virksomheden.
NB-Beskæftigelse har derfor spurgt Ankestyrelsen, hvorfor det ikke er sket, men det afviser styrelsen at svare på med henvisning til, at der er tale om en konkret sag.
Ankestyrelsen skriver til NB-Beskæftigelse 1. december:
“Ankestyrelsen udtaler sig ikke om konkrete sager. Vi kan generelt sige, at i sager om fleksløntilskud er løn defineret som A- eller B-indkomst, hvoraf der indbetales AM bidrag.Hvis bonus er indberettet som A- eller B-indkomst, hvoraf der indbetales AM bidrag, vil den som udgangspunkt være en lønindtægt.”
Og videre:
“Undtagelsen heraf er, hvis udbetalingen kan anses som en gave og ikke som eksempelvis resultatløn. Det er altid en konkret vurdering, hvori der indgår oplysninger om, på hvilken baggrund bonussen er udbetalt, herunder bl.a. om bonussen er givet på baggrund af personlig arbejdsindsats, om den udbetales til alle i virksomheden, osv.”
Igen understreger Ankestyrelsen vigtigheden af, om bonussen er optjent på baggrund af en individuel eller fælles indsats, men forholder sig ikke til, om spørgsmålet bliver behandlet.
NB-Beskæftigelse bad derfor igen Ankestyrelsen svare på nogle spørgsmål; denne gang stillede vi også nogle mere generelle spørgsmål om baggrunden for udbetaling af bonussen:
- Er det sædvanlig praksis i afgørelser, at det ikke er alle forhold, der ligger til grund for afgørelsen, der gøres rede for?
- Hvad skal der til, for at Ankestyrelsen undersøger sagen til bunds? Det er ikke tydeligt i den konkrete afgørelse, om det omtalte spørgsmål overhovedet er undersøgt.
Hertil svarer Ankestyrelsen senere den 1. september:
“Vi kan ikke udtale os om konkrete sager. Når vi begrunder en afgørelse, følger vi vores egen vejledning: ”Skriv en god afgørelse” At skrive en afgørelse juni 2020.pdf.”
I den vejledning, Ankestyrelsen, henviser til, står der blandt andet om begrundelsen for en afgørelse:
“Du skal kunne gøre rede for de oplysninger, der har haft særlig betydning for afgørelsen. Borgeren skal kunne forstå, hvilke oplysninger du særligt har lagt vægt på. Du skal begrunde det, hvis der er oplysninger, som du ikke lægger vægt på, men som borgeren opfatter som væsentlige.”
